Vi beslutter ruten, efterhånden som vi kommer frem; så vi ved sjældent mere end en til to dage i forvejen, hvor vi skal hen. Dette medfører enkelte overraskelser, selv for os, f.eks. viste vi ikke, at vi ville komme så langt op i Maine, før vi stod der.
Endelig lykkedes det os at komme i snak med en af de lokale (bemærk påklædningen) - godt nok ikke en af plejehjemmets beboere men (vist nok) et medlem af plejehjemmets bestyrelse. Den flinke herre kunne efter 25 år i USA, på fejlfrit dansk, fortælle os om livet på plejehjemmet; bla. kan de prale af at samle et par hundrede mennesker hvert år, når de fejrer Dronningens fødselsdag (er det den slags man kalder "fundamentalistiske danskere"?!).
Imens forsøger Ann sig med en lidt mere normal "sport": Indsamling af diverse effekter på stranden;-)
Et flot eksemplar, ikk'!?
Ingen beskrivelse