Vi beslutter ruten, efterhånden som vi kommer frem; så vi ved sjældent mere end en til to dage i forvejen, hvor vi skal hen. Dette medfører enkelte overraskelser, selv for os, f.eks. viste vi ikke, at vi ville komme så langt op i Maine, før vi stod der.
Morgenmad: Mary bagte vafler til os, som vi spiste med smør og sirup (uhhhmmm). Både Mary og hendes mand, Bruno, er pensionerede. Bruno er Cellist og underviser stadig elever i husets underetage.
Gaven fra Jan: Vi fik helt uventet 200 USD af Jan Bendix umiddelbart inden vi rejste, for de penge købte vi to cykler, et cykelstativ, en wire-lås og en fod pumpe (så måtte vi altså også spæde 14 USD til selv - hvilket vi faktisk kunne have undgået, hvis vi havde ventet med at købe dem til næste stat, hvor der ikke er nogen salgsmoms ;-)
Endnu et lille under - i denne pøl er vander grønt, som en kæmpe smaragd!
Camping... i baggrunden de amerikanske RV'ere og alle deres ekstra biler.