Vi beslutter ruten, efterhånden som vi kommer frem; så vi ved sjældent mere end en til to dage i forvejen, hvor vi skal hen. Dette medfører enkelte overraskelser, selv for os, f.eks. viste vi ikke, at vi ville komme så langt op i Maine, før vi stod der.
Om aftenen var Ann overbevist om, at hun hørte pusle-lyde i motorrummet; Henrik mente, at hun var småtosset - vi havde ligesom kørt godt 300 km i løbet af dagen. Modvilligt gik han med til at kigge efter rotten i motorrummet... og der sad han (altså rotten)...lige under batteriet. Henrik forsøgte ( i over en time) at jage ham ud med en fluesmækker... men forgæves. I stedet trillede Ann nødder ned til ham, i et forsøg på at sikre at han ikke skulle blive sulten og begynde at spise vores kabler. Hun lagde også lidt nødder ned under bilen i håb om, at han ville kravle ned efter dem og glemme at kravle op igen; hvilket øjensynligt virkede for vi så ikke mere til ham om morgenen.
Ingen beskrivelse
Vi er stoppet for at gå en tur op på den skrå klippevæg - vi sidder og nyder udsigten over de flotte røde klipper lidt tid (og tager selvfølgelig et par fotos!), inden vi begiver os tilbage til vores bil.
...et typisk japansk revet mønster i gruset....