"Hoover Dam", som er en af USA's største dæmninger, markerer grænsen mellem Arizona og Nevada.
Tilbage i Las Vegas (i hvert fald for Ann og Henriks vedkommende!) har vi tjekket ind på Hotellet Excalibur og er nu på vej op til vores værelse.
Her skriver Helle og Laura dagbog - mens Henrik og Ann slapper af:-)
Udsigten fra værelset til bagsiden af Excalibur's tårne!
Om aftenen spiser vi buffet (!) på hotellet - "The Round Table Buffet"....
.... og går derefter en tur på "the Strip" for at se alle casinoerne.
Vi stopper ud for Bellagio og nyder springvandet som danser til musik!
Denne gang spillede de Celine Dion med "My Heart Will Go On".... meget rørende!!
Vi når dog ikke så meget længere end til Ceasars Palace, da klokken er ved at være mange og vi tager en taxa tilbage til hotellet.
(Torsdag d. 9/10) Vi har tjekket ud fra vores hotelværelse og lagt alle vores ting over i bilen. Derefter har vi "snydt" os ind på hotellets pool-område (man skal nemlig være registreret gæst for at bruge poolen, så vi gik ind på pool-området, inden vi afleverede vores nøglekort, hvorefter en var ude og aflevere kortet i receptionen :-) ).
Vi fik igen bundet Lauras arm godt ind i plastikposer, og Ann købte også en stor badering til at have armen på, så Laura også kunne "boltre" sig i poolen!
Vi spiser sen frokost (buffet!) - og skal selvfølgelig også lige ha' lidt dessert :-)
Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til Mirage, fordi vi også skulle se de hvide tigre!
Siden Henrik og Ann havde været der en uge tidligere, havde en tiger nået at lemlæste Roy (den ene af de to magikere, der laver trylleshowet, hvor tigrene indgår) - på scenen foran publikum, vel at mærke! Så da Roy lå på hospitalet i meget kritisk tilstand, havde fans i sympati lagt blomster og gaver foran Sigfried og Roys store skulptur, som er placeret ude foran Mirage.
Også en stor tavle med papir var kommet op; her kunne folk skrive små beskeder til Roy...!
(Fredag d. 10/10) Efter at have stået i kø i næsten 45 min. er vi nu ved at indtage vores sidste buffet-måltid - i hvert fald for denne gang!
Fordi det tog så lang tid inden vi kom ind til buffet'en, var vi lidt bange for, at de skulle have nået at skifte morgenmadsbuffet'en ud med frokost; men Ann snød sig ind i forvejen og samlede tallerkner med bacon, røræg og pølser og flere stabler af amerikanske pandekager, så vi ikke gik glip af noget:-)
Efter morgenmaden (som også blev til frokost, eftersom de nåede at bytte morgenmaden ud med frokost, mens vi var der!), var vi i et Outlet Mall for at se efter billigt tøj, mv. til Helle og Laura - og derefter i Wallmart, hvor vi faldt over denne skønhed!
(Lørdag d. 11/10) Vi har overnattet på en meget suspekt campingplads ude midt i ingenting....
.....Vi var ellers ikke meget for at blive der, da de fleste af de andre "campere" vist var fastliggere og ikke i den velstående ende af skalaen!! Men der var ikke så mange muligheder, så vi blev - og der skete da heller ikke noget farligt!
Nevada State's nummerplade har statens øgenavn "The Silver State" præget på pladen. Navnet kommer af det store "silver-rush", som startede i staten i 1862, og som var det største aktiv i staten - inden den blev kendt for spilleri og derfor begyndte at trække turister til.
Fra Nevada kører vi tilbage til Californien og ind i Death Valley.
Nøjagtig som navnet på stedet siger er området meget dødt....
....og der er ikke meget grønt at komme efter!
På den anden side af frokost-tid kommer vi igennem en lille by, hvor der en cafeteria-restaurant. Det var ikke det billigste sted (!), men der var langt til næste by, så vi krøb til korset og bestilte burgere og pommes frites.
Inden vi forlader National Parken skal vi - som sædvanlig - lige have et billede af skiltet :-)
En ensom kaktus i det golde landskab...!
Efter en lang dags kørsel i det MEGET varme og (d)øde landskab gør vi holdt for natten lidt uden for en lille by ved navn Lone Pine. Her ligger der en campingplads lige ned til en sø, hvor vi er heldige at finde plads.
(Søndag d. 12/10) Efter en halvkold nat (sandsynligvis pga. søen) har solen fået overtaget.
Vi har været nede i byen til marked i forbindelse med den årlige Western-festival, og er på vej tilbage til bilen.
På vej videre mod Californiens kyst gør vi holdt nogle gange for at fotografere og nyde udsigten.
Vi blev overhalet indenom af denne...øhh...lidt specielle veteranbil!
Ingen beskrivelse
Anns Mor er ved at få spat af det tørre landskab uden særlig meget grønt, så da vi kommer forbi en flod, gør vi holdt for at "vaske støvet af os" - billedligt talt :-)
Sidst på eftermiddagen finder vi en campingplads uden for Bakersfield.
Henrik er løbet tør for plads på digitalkameraet, så han er nødt til at overføre billederne til pc'en, så memory-kortet kan bruges igen!
Om aftenen har vi været på shopping-tur i Walmart, så vi ender med at lave noget hurtigt mad, da vi alle er trætte.
Laura går snart efter i seng i teltet, mens de voksne sidder lidt oppe og snakker. Henrik har lagt mærke til at sprinklerne i de andre rækker med campere er gået i gang lidt efter lidt, og de er nu nået til at vande i rækken ved siden af vores! Vi sidder lidt og snakker om, at de da helt sikkert må "have slået vores række fra" - men da vi ikke er sikre, begynder vi at finde ud af, hvor sprinklerne befinder sig i nærheden af os og vores telt. De er svære at få øje på, da de sidder gemt i græsset, men vi får alligevel straks øje på en, der befinder sig lige foran indgangen til teltet.....! Dvs. når den popper op og begynder at vande, vil der gå ca. 10 sek., så er både telt og alt derinde vådt. (Telte i USA har ikke oversejl - det regner åbenbart ikke herovre, når man ligger i telt!!)
Efter lidt løben rundt om os selv, får vi stillet et spækkebrædt og derefter en køletaske ovenpå sprinkleren som er nærmest teltet, så den ikke popper op. Derefter går sprinklerne i gang i vores række.....! (Selvfølgelig!!) Ann og Helle skynder sig at lokalisere de andre sprinklere i nærheden og stiller sig derefter på dem for at undgå, at teltet og Ann's ophængte vasketøj (!) bliver sjasket helt til. Imens bliver Henrik sendt ud for at finde ud af, hvem der kan slå sprinklerne fra. Det tager noget tid, da der ikke er nogen på vagt, så han må over og vække ejeren af campingpladsen, inden det lykkedes at få slukket!
Man må nok sige, at vi var liiiiidt småsure efter den oplevelse; vi havde gjort et stort nummer ud af, at vi var i telt, da der er mange steder, hvor de kun vil have RV'ere og ikke telte! - Så de vidste godt, at vi lå i telt, men "havde glemt det" i forbindelse med sprinklerne!! Nå, men Helle og Ann og det meste af vasketøjet var sjasket til, så der var ikke så meget andet at gøre end at gå i seng og håbe på, at det ville tørre bare lidt til dagen efter.
Det værste var, at næste formiddag begyndte sprinklerne igen at køre i de andre rækker - og da vi ikke ville nyde noget, fik vi fat i ejeren igen, som selvfølgelig igen ikke havde tænkt over, at vi var der...! Så vi fik dem til at slå det fra i vores række, men var ret enige om, at det vist ikke var den bedste campingplads, vi havde overnattet på!
(Mandag d. 13/10) Vi kører mod L.A. og stopper for at tanke på vejen....
... og lige ved siden af findes en bomuldsmark, som både Laura, Henrik og Helle er henne og kigge nærmere på.
Vi kører igennem forskellige typer landskaber...
Ingen beskrivelse
.... og ser også denne "landsby" bygget på plateauer i klippen.
Vi har gjort holdt for at spise frokost og går bagefter i boghandlen "Barnes & Noble".
Tilbage i nærheden af storbyen.... masser af trafik igen.
Vi er kørt ud til kysten lidt nord-vest for L.A. for at finde en campingplads at overnatte på.
Mens solen er ved at gå ned, går vi ned til stranden for at nyde udsigten.
(Tirsdag d. 14/10) Det er vores sidste overnatning i det fri, så Ann bager amerikanske pandekager til morgenmad!
Vi hygger og nyder livet...
... inden der skal vaskes op og pakkes bil.
På vej ind mod L.A. gør vi holdt ved stranden...
.... hvor Laura og Helle selvfølgelig skal soppe!