Amish-folkene lever side om side med de "almindelige" amerikanere og synes ud fra billedet her at bedømme at være lige så nysgerrige omkring "vores" levemåde, som vi om deres. Vi følte ikke rigtigt, at vi kunne tillade os at stoppe op og tage billeder af dem, så billedet er taget i smug. Vi så også en mand, der harvede sin mark med hesten spændt for; en far der legede "springe-buk", med sine børn i forhaven; en ældre mand sad på sin veranda og nød aftenen - han vinkede endda til os, da vi kørte forbi!
Det var en helt utrolig oplevelse at se dem kun 7 timers kørsel fra Manhatten, en af verdens mest moderne storbyer, og her er et folk, der lever, som vi gjorde for 150 år siden. Udmiddelbart følte vi det ikke så mærkeligt efter at have været til "reenactment" på Old Fort Niagra om formiddagen (det gjorde, at det virkede meget naturligt (!)), men ved nærmere eftertanke... disse folk gjorde det ikke kun for week-enden...