(Onsdag 9-7) Hver onsdag er der auktion i Mt. Hope kl. 10, og inden auktionen er der stor morgenmads-buffet i "Mrs. Yoders Kitchen". Vi kørte direkte fra Wallmart i Millersburg, hvor vi havde sovet, og ankom ca. en time før auktionen startede. På vejen havde vi passeret et utal af små sorte buggy'er - alle med kurs mod Mt. Hope. For en Amish-familie er turen til auktionen mere end bare en svip-tur; det er en heldagsbegivenhed! Selv de folk, der kommer fra den nærmeste naboby (ca. 6 miles borte), skal bruge en time på transport - hver vej. På billede ses Ann, hvilket naturligvis bare er en undskyldning for at vise nabobordet, hvor en gruppe Amish-mænd drikker morgenkaffe, inden auktionen starter. Alle mændene har skæg, de stopper med at barbere det, når de bliver gift. I den anden ende af resturanten var et stort bord, hvor der kun sad kvinder (30-40 stykker). De var der til ære for en kvinde, som havde fødselsdag!