Stadig lidt sultne kaster vi os over vores ny-vundne æbletærte - som faktisk viste sig at smage rigtig godt! Det var egentlig lidt snyd med "auktionen"; det foregik på den måde, at der lå et stykke papir ved siden af hver tærte, hvor man kunne skrive sit navn, tlf-nummer og hvor meget man ville byde. Da vi ikke havde noget tlf-nummer, så de kunne få fat på os, hvis vi vandt, spurgte Ann en af damerne, hvad vi så skulle gøre, og hvornår de ville offentliggøre, hvem der havde vundet. Den flinke dame, "hviskede" til os, at vi bare skulle sætte en stjerne ud for vores navn, så ville hun sørge for, at den tærte blev offentliggjort, som den første!! Og da vi kunne sidde og se, da der var en anden, der bød på "vores" tærte, skyndte vi os op og byde over, da han kiggede den anden vej! - Så det er måden at vinde en tærte på i USA ;-)