En ung danser hjælper sin kammerat med at få hovedbeklædningen på. De unge indianere taler amerikansk, når de taler sammen. Det er stort set kun bedsteforældrene, der kan tale de oprindelige stammesprog. Dette skyldes bl.a., at børnene tidligere blev straffet for at tale deres eget sprog i skolerne. Hvilket har medført at den generation, som er forældre nu, stort set har mistet deres oprindelige sprog. Man har genindført undervisning i de oprindelige sprog, men kun på et meget basalt niveau; børnene lærer forskellige ord (næse, øre, mund, osv.), men ikke så meget, at de decideret kan føre en samtale.