Vores "hike" gik op til "Beaver Dam"... hvilket skulle vise sig ikke at være det bedste valg af flere grunde: For det første fandt vi efterfølgende ud af, at dette hike faktisk ikke var en begynder rute, men derimod blev anset, som en af de lidt mere vanskelige 1-dags ture i parken! For det andet så vi slet ikke nogen dyr; igen på grund af de mange bjørne der er i parken havde vi fået anbefalet (=besked på!!) at lave en masse støj, hver gang vi gik omkring et hjørne. Ved at lave støj undgår man at komme til at overraske en bjørn og har dermed reduceret risikoen for at blive bjørneføde adskillige gange. Men samtidig har man altså også sikret sig, at man overhovedet ikke kommer i nærheden af noget andet vildt!