Et kig ud over dansepladsen, "We still have more dancers comming in..."; speakerens stemme voksede i stolthed, mens han blev ved med at bede danserne gøre plads til flere.
Til venstre i billedet (inde omkring pælen) ses alle "prinsesserne". Alle danserne bevæger sig i takt til trommen, mens de sveder tran under deres store dragter; temperaturen er over 40 grader.
Selv om vi denne gang følte os lidt bedre forberedt, havde vi stadig fornemmelsem af ikke at være rigtig velkommen. Det er svært præcis at sætte fingeren på, hvad det er, der gør det... det er vist mest af alt bare en stemning. Normalt, når vi bevæger os rundt i USA, er folk meget interesseret i at høre, hvor vi kommer fra - med det mærkværdige sprog. Men ude ved Pow wow'erne er der ikke rigtig nogen, som taler til os. Lige som vi denne gang var kommet i rigtig god tid før arrangementet startede og havde sikret os en plads i forreste række med vores klapstole. Alligevel kommer der en indianer-famillie på 8, og placerer dem selv og deres stole lige foran os - uden så meget som at spørge om det er ok med os - almindelig høflighed, ikk'...!?. Enten er der tale om en helt speciel indiansk egoisme - eller også er det udtryk for en slags "skrid, det er vores fest". Vi vælger at tolke det, som det sidste....!!
