Om aftenen var Ann overbevist om, at hun hørte pusle-lyde i motorrummet; Henrik mente, at hun var småtosset - vi havde ligesom kørt godt 300 km i løbet af dagen. Modvilligt gik han med til at kigge efter rotten i motorrummet... og der sad han (altså rotten)...lige under batteriet. Henrik forsøgte ( i over en time) at jage ham ud med en fluesmækker... men forgæves. I stedet trillede Ann nødder ned til ham, i et forsøg på at sikre at han ikke skulle blive sulten og begynde at spise vores kabler. Hun lagde også lidt nødder ned under bilen i håb om, at han ville kravle ned efter dem og glemme at kravle op igen; hvilket øjensynligt virkede for vi så ikke mere til ham om morgenen.
