Frokost i det grønne - vi er i en park i Vancouver, bordet ved siden af er "besat" af en større gruppe danskere - tydeligvis charterturister; når vi ikke føler speciel trang til at snakke med landsmænd vælger vi at tale engelsk indbyrdes... der synes at findes en speciel dansk tradition, som går ud på at alle danskere er "bedste venner" når de mødes i udlandet - det er også fint nok, men nogle gange kan det bare være lidt tungt at blive "naturligt centrum" og skulle fortælle om vores lange rejse og baggrunden herfor.... når man egentligt bare gerne vil nyde sin mad!