"Ravens Nest" en butik, som sælger indiansk kunst-håndværk. Det er typisk for butikkerne i reservaterne, at de nærmest er indrettet i folks private hjem. Denne "butik" lå for enden af en blind sidevej til en bivej til hovedvejen... vi fulgte nogle primitive skilte derned fra hovedvejen. Butikken er indrettet i husets oprindelige bryggers - det er andre forhold, end man finder i mange af de "Trading Posts" (butikker med Indianerkunst, ejet og drevet af hvide) vi har oplevet - de ligger altid på hovedvejen lige inden de store turist attraktioner. Kvinden i butikken fortalte os om, hvordan stammen, da hun voksede op, jævnligt spiste sælkød og brugte sælspæk til mange gøremål. Nu havde regeringen i Washington forbudt al jagt på sæler, hvilket betød at hendes børn kun havde smagt sælkød et par gange og at de - som et resultat heraf - ikke kunne lide smagen af kødet. Hun var tydeligt ked af og vred over denne udvikling....... Hun ønskede ikke at blive fotograferet til vores hjemmeside, hvorfor vi i stedet for viser hendes butik.