Vi havde egentlig besluttet os for, at "nu havde vi været der", men da vi på vej ud lige stoppede og snakkede med en ranger, vidste det sig, at vi var gået glip af "tidepools" (pøler, som opstår omkring små klipper i nærheden af stranden, når tidevandet trækker sig tilbage). Og da disse pøler skulle indeholde de søstjerner, som vi ikke havde fundet dagen før, besluttede Ann (!), at vi ville blive til kl. ca. halv to om eftermiddagen, hvor tidevandet var lavest og der derfor skulle være størst sandsynlighed for at se dem!