(Mandag d 8/9) Henrik havde ikke været helt på toppen dagen før, så vi var endt med at tjekke ind på et motel lidt uden for Portland, så han ikke skulle ligge i bilen og have det dårligt. - Heldigvis, må vi sige, for det endte med at øse ned i de to dage, vi boede der!! (Så meget for at have valgt et motel med udendørs swimming pool...!) Overnatningerne kom med morgenmad, så vi var selvfølgelig oppe og tage for os af retterne - det var jo "gratis"!