Museet fortalte kirkens historie, startende med Joseph Smith's barndom og helt op til den verdensomspændende organisation, som kirken er i dag.
Vi fik også en lidt anden vinkel på "Mormons trail" end den, som vi havde fået på Oregon Trail'et-museet i Wyoming; her havde vi oplevet en multimedie præsentation af et vogntog med mormoner, der var startet for sent ud fra østkysten og derfor døde i hobetal i sneen ved Devil's Pass. De var ikke nævnt med et ord på dette museum - til gengæld kunne vi høre om, hvordan mormonerne med deres trækvogne oftest var bedre organiseret end de andre rejsende vestpå... Henrik mente, at det var lidt ligesom at fortælle rumfartens historie uden at nævne Challenger...!