Capitol Reef National Park består primært af en 160 km. lang "fold". Man mener, at geologisk aktivitet for omkring 65 millioner år siden gjorde, at landskabet blev skubbet rundt og derved dannede Sierra Nevada-bjergene i Californien. Men det stoppede ikke der; også længere mod øst ændrede landskabet sig, da presset blev for stort, og flere klippe"folde" rejste sig i nord-syd gående retning. En af disse er "Waterpocket Fold", som er en af de mest spektakulære af slagsen. Efterhånden som klippe"folden" har rejst sig fra jordens overflade, er den blevet udsat for vind og vand og er derfor blevet slebet i årtusinder indtil den kom til at se ud, som den gør i dag.