(Mandag d. 22/9) Vi er stået tidligt op og er kørt hen til den lokale turistinformation for at finde ud af, hvornår de guidede ture ud til Mesa Verde National Park afgår. Men det viser sig, at der er en fejl i informationsmaterialet, og de sælger slet ikke halv- og heldagsture til parken, som vi havde troet! I stedet får vi at vide, at det bedre kan betale sig at købe en tur med en ranger ned til de forskellige "landsbyer" i parken.