På et tidspunkt blev det lidt for køligt til vores påklædning (ja, Helle og Laura havde jo ikke ligefrem medbragt godt vejr tværs over Atlanten!), så Henrik gik ud til bilen for at hente mere tøj. Vi aftalte hvilken vej, han skulle gå tilbage, så vi kunne gå lidt i forvejen og mødes med ham senere. Vi kom til det udvalgte sted, og da han ikke var kommet endnu, bestemte Helle og Laura sig for at gå ham i møde.... ...Men ak, Henrik ku' ikke huske den rigtige vej, så da han nåede frem, havde han ikke set Helle og Laura undervejs!! De kom dog tilbage lidt senere, men var lidt nervøse for hvor han nu havde forvildet sig hen!