Aften-hygge i bilen: Ann løser hjernevridere, mens Henrik ordner billeder til hjemmesiden.
Ann har allerede løst alle de "klodser" hun fik af kollegerne hjemme på Fields...
... på nær én (#@%&#¤?*#§...)
...som alligevel lykkedes lige inde deadline ;-)
Det er nok lidt trættende at høre om.... men alt er altså større herovre... selv sommerfuglene. Vi har faktisk set en gul og sort én, som er både større og flottere end denne her; men de gule har overhovedet ingen ro på! Så de er helt umulige at fotografere!
(Tirsdag 24-6) Morgenmad på (flod-)sengen.
Vi forlader White Mountains og dermed Madison County gennem en af de legendariske overdækkede broer.
Endelig hjemme. Henrik havde set på kortet, at der i staten Maine lå en by, som hed Denmark, og han måtte bare dertil... hvis stedet har en hovedgade, fandt vi den aldrig... der var intet.. efter knap 5 minutters kørsel var vi ude på "landet" igen. Og vi må konstatere, at der intet er at komme efter i Denmark! Stor skuffelse for Henrik!
Freeport, outlet-ideens vugge (fabriksudsalg af mærkevarer). Meget uamerikansk placeret i de små huse langs hovedgaden; Ann var rystet - man skal jo gå rundt. Alligevel blev det til en lækker trøje og en ny kasket med ekstra solskygge til Henrik.
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Vi spiser aftensmad på Moody's Diner, et legendarisk pit-stop på Highway 1. Den nuværende ejers forældre startede stedet som et "motel" samme år, som vejen åbnede (i 1928). Det startede med 5 små træskure uden vand og lys, som gennemrejsende kunne leje for 1 dollar pr. overnatning. Det viste sig at være en god ide, og i 1930 blev stedet udbygget med en "pølsevogn". I dag er motellet sekundært i forhold til spisehuset med plads til knap 200 personer.
Ann var ikke helt sikker på, hvilken dressing hun skulle tage til sin salat, så hun fik alle fire slags til prøvesmagning.
Moody's diner er berømt for sin "Grape-Nut" budding, desværre var den ikke på menuen den dag (de har specielle retter, afhængig af hvilken ugedag det er!). Så henrik tog en anden lokal dessert, som ikke var nødig at skrive hjem om - mens Ann tog en tærte med 4 foreksllige bær-typer i (den var til gengæld mums!!).
Stadig Moody's diner... har man knap så god tid, eller er man alene, kan måltidet indtages ved "disken".
Ingen beskrivelse
Hovedgaderne har et lidt mere "lokalt" skær heroppe mod nord.
Ingen beskrivelse
(Onsdag 25-6) Acadia National Park
Staten Maine markedsfører sig selv som "ferielandet" med de mange grantræer! ( Og det er faktisk meget rammende!)
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Han er STOR..... det er mågen også, og så længe den kigger den anden vej, er Henrik skam modig nok...
Det er de mest utrolige stillinger, der tages i brug, når cheffotografen arbejder.
Ingen beskrivelse
Fantastisk udsigt! Bemærk iøvrigt Ann's Harvard nøglekæde (ivrige læsere husker nok at hun "gik" der...) - at bære denne kæde er ikke kun et tegn på ophøjet status; det betyder, at man er ansvarlig for at styre bilen, på dette billede ses det, nok til manges overraskelse, at dette ærefulde erhverv er tilfaldet Henrik.....
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Vores aftensmad; spræl-levende og med elastikker om kløerne, så de ikke "skader" hinanden.
På vej i gryden, bemærk hummerens farve.
Det er lige det, at hummeren kan være nede i gryden - den slår et par sidste slag med halen, inden det kogende vand får fat....
Vi boede to nætter hos Joan og Jim, vores første værter gennem organisationen Servas (se mere på www.servas.dk). De boede nærmest midt ude i Acadia National Park, som ligger på en ø ved Maines øst-kyst.
Det er ikke til at se det på billedet, men allerede efter ca. 15 minutters kogetid er hummerne helt røde.
De færdig-kogte hummere - klar til at blive serveret som vores første, og sandsynligvis også sidste hummer-måltid, nogensinde.
For dem, der ikke lige ved det, skal det gøres klart, at der findes to slags hummere: Dem med "bløde skaller" og dem med "hårde skaller". De hummere, Jim havde købt, viste sig at være "hårde skaller", og de lod sig altså ikke sådan lige frivilligt løsne fra deres skal.
Det blev Jim, der kom til at stå for at løsne begge vores hummere fra deres skaller. Jim er pensioneret kystvagt, hvor han har gjort tjeneste i over 18 år og bl.a. været med på to ture til syd-polen.
(Torsdag 26-6) Det er altid svært at sige farvel!! Jim ville forære Henrik sin frimærkesamling, en gave Henrik afslog med blødende hjerte. Der var tale om en flot samling amerikanske frimærker i et KÆMPE album, med mange postfriske helark (aldrig brugte og med original lim på bagsiden!). Dels var gaven for flot til, at vi kunne modtage den, dels risikerede de mange helark at klistre sammen, når temperaturen i bilen nærmer sig kogepunktet.
Man kan faktisk godt blive lidt trist til mode, når man bare vil have en lille is, og så bliver spist af med sådan en moppedreng! Tilmed er chokolade-sovsen noget der mest af alt minder om en gummiagtig opvarmet nutella.
En særlig kage til dagen ... dit supermarked har den!
Ved Bucksport stopper vi og ser det originale Fort Knox; et stort granit fort fra begyndelsen af 1800-tallet, bygget efter krigen med England i 1812..
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Det var 99 grader (99 grader F = ca. 37 grader C) udenfor, så fortets fugtige og kolde gange var en velkommen afkøling.
Der er stor forskel på ebbe og flod i denne del af landet; Henrik mener at have læst, at det er op til 15 meter. Her er det en lille "bi"-å, der ved ebbe bliver forvanles til en mudder-rende!
Ann i kageland!
(Fredag 27-6) Morgenmad! Vi har igen overnattet ved Walmart og spiser morgenmad i græsset ved siden af parkeringspladsen. Walmart er en supermarkedskæde, lidt ligesom Bilka. De tillader campere at overnatte (i bilerne) på deres parkeringspladser. Det lyder ikke særlig flaterende, men det er faktisk ikke så slemt; oftes ligger butikkerne lidt uden for byen, og for det meste kan man parkere lidt afsides, som f.eks. her, tæt på et grønt område. Butikkerne har oftest åbent fra 7 til 21-23. Vi bruger så deres toilet morgen og aften, og forsøger ellers på ikke på at genere dem ;-)
Den lille sø, som lå ved siden af på Walmarts p-plads, viste sig at være et sandt frø-eldorado; de havde kvækket hele natten (gudskelov uden at vi kunne høre det inde i bilen!), og der var 3-4 forskellige kvæk-lyde, den ene mere utrolig end den anden!
De bruger meget "præfabrikerede" huse oppe i dette område! Det virker mest af alt som plastik fra ende til anden, men det er vinyl. "Plastik kan slet ikke holde til det hårde vejr, vi har her i Maine", forsikrede sælgeren os; ellers virkede det ikke som om, at tanken om plastik lå fjernt! Hvis man kan nøjes med en standard model, så er huset leveret og monteret 14 dage efter, at man har bestilt...
... og der mangler ikke noget indvendigt; flot køkken og endda pejs (selvom der ikke er nogen skorsten) - alt sammen i den skønneste plas.. øh..vinyl..
Og forældrebadeværelse med hjørnekar; huset er i størrelse som et godt dansk parcelhus (ca. 150 m2) og koster leveret og monteret 60.000 USD (knap 400.000 DKK)
Sådan ser det altså ud monteret.
Med sådan et hus får det en helt ny mening, når man siger, at man flytter....
Ingen beskrivelse
Elg forude.... vi så (desværre) kun dem på skiltene!
Ingen beskrivelse
Jackman, sidste by inden Canada.
Ingen beskrivelse
Vi gjorde holdt ved en rasteplads for at spise vores frokost på den canadiske side af grænsen, men blev drevet væk af myg og sorte fluer (en slags hestebremser, der bider og efterlader nogle sår, som klør noget så nederdrægtigt!).