Vi var meget i tvivl om, hvad vej vi skulle tage fra Chicago... til slut besluttede vi at køre mod vest til vi ramte Missippi floden og så dreje til højre (mod nord).
Cirka halvvejs til Missippi får vi en forsmag på, hvordan det er med store floder: Rock River.
(Fredag 18-7) Godstog, vi har talt dem med over 130 vogne, denne her har ikke mindre end 3 lokomotiver og containerne er stablet i to lag. Føler man sig lige lidt snydt som gammel RRT-spiller, det er da ingen kunst at lave penge, hvis man kan have 130 vogne i hver togstamme;-)
Henrik synes lige, at vi skulle have et billede med af grøftekanten.
Lincoln Highway fulgte vi et stykke vej. Det er Amerikas første vej, som går tværs over landet fra kyst til kyst. Faktisk er det lige før, at bilerne dårligt var opfundet, da man designede vejen :-)
Så er vi der igen... pandekager med sirup, bacon, hashbrowns (en slags brasede kartofler) med kethup. Klokken er 12:30, men det er ikke noget problem - mange steder serverer de morgenmad hele døgnet.
Missippi River.... lige pludselig kan Rock River godt pakke sig sammen... denne flod er stor!
En blå guldsmed...han er også stor.
Vi fik drejet forkert af en enkelt gang - hvilket førte os ud på en helt utrolig vej gennem flodens rand-område.
Ingen beskrivelse
Vi stoppede og nød udsigten. - Og mesterfotografen kunne ikke afholde sig fra at skulle tage endnu et umuligt billede...!
Ingen beskrivelse
Vejen ned til "Crystal Lake Cave"; det er svært at se det, men det går langt og stejlt ned.
Vi var dumme nok til at hoppe på at betale 9 dollar (ca. 55 kr.) pr. person for at komme ind og se hulen. Den såkaldte "crystal lake" viste sig at være på størrelse med en håndvask og de fleste af drypstenene var knækket af... der findes mange af den slags "attraktioner" herovre. Fælles for dem er, at de er privat-ejede, de har store billboard skilte ved vejene og udgiver flotte farverige brochure. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på primært at gå efter de attrationer vores guide-bøger, "Let's Go USA" og rejsebøger fra AAA (det amerikanske svar på FDM), anbefaler.
Missisippi River i solnedgangen....
...Er det ikke flot!?
Iowa's nummerplade. Alligvel lidt sjovt at se hvad de forskellig stater fremhæver om sig selv, ikke...!
Henrik er et par uger bagefter med billederne til nettet, så det kan fra tid til anden være svært at huske, hvad der er foregået! Så er det heldigt, når Ann's dagbog kan komme til hjælp.
Vi gør holdt på en rasteplads for at spise frokost - den sorte hund må have hørt rygterne om Ann's dyretække, for den dukkede bare op og lagde sig i skyggen, som om den hørte til os.
Ingen beskrivelse
Floddamper casino - de findes op langs hele Missippi floden.
Mere Mississippi....
....læg lige mærke til, hvor bred floden faktisk er!!
Wisconsin havde 150 års fødselsdag i 1998 - det er hvad "SESQUICENTENNIAL" står for!
Da vi kom igennem La Crosse, viste det sig, at der var et fair (en slags "dyreskue møder byfest!")...
... med dyreauktion, hvor byens børn havde opgaven med at føre dyrene ind i auktionsområdet... det kunne være en oplevelse i sig selv at se en lille vandkæmmet fyr kæmpe med at holde en stor gris ...
... grisene venter på at komme ind til auktionen... det er grisene bagved det røde hegn...
En reklame for den lokale radiostation, man skammer sig ikke over sit bondske ophav herude.. Oversat til dansk: "Ko 97"!
Når de skulle føre grisene fra stald-området og over til auktionen, gik det ikke altid lige nemt for sig.....nogle af grisene var nemlig mere samarbejdsvillige end andre!!
Så er man til gengæld også træt, når det er overstået:-)
Ann kunne ikke nære sig - hun skulle have et billede af denne gris! (Ann's far hedder Johnny - læg mærke til navnet på grisen;-) )
Hvilken ære... at kunne få sit dyr fotograferet sammen med den lokale skønhedsdronning. (Ann's udgave er: Ko med ko!)
En præmie hane... desværre er det svært at se dyret for alle medaljerne.
Heste-folkene havde overpyntet foldene med glimmer og farvet papir.
En pony-karrusel... den var nok ikke gået i Danmark!!
Ann fandt et sted, hvor hun kunne dyrke sin ynglings-gambling; at trille mønter...
...imens kigger Henrik på nogle af de andre præmie-klasser: Her er det "bedste syltetøj"...
... "bedste majs" ...
... der er ikke den klasse, der ikke kan konkurreres i, her er det afskårne blomster...
Ingen beskrivelse
... kagerne var desværre bag trådnet. (Ja, ellers var der nok også flere, der havde smagt på dem....!)
Henrik forsøger sig med at kaste en baseball-bold hurtigst muligt... til stor underholdning for de lokale børn. Hans score på 40 miles i timen er en absolut junior-præstation!
Ann er færdig med at trille mønter og "hæver" en af sine gevinster - en bamse.
(Søndag 20-7) Når vi en dag får tid, vil vi rydde op i bilen...!
Ann synes lige, at hun ville tage et billede af gårsdagens gevinsthøst: To bamser, en stak basketball kort og en masse nøgleringe. Plus en oppustelig "kølle", som ikke er med på billedet - det var Henriks trøstepræmie for hans baseball kast!
Vanlig amerikansk hysteri: Ens elskede kæledyr skal da have sit eget område at lave l... på! Ifølge skiltet er dette område "dyre motions areal" - kan det pakkes mere ind...!?
Frokost langs med floden...
...ups - Nutella!
Ann ringer hjem til sin mor - den kan godt tage lidt tid, så en klapstol er ikke af vejen. På væggen til venstre for boksen; efterlysning af forsvundet barn.
Vi skulle vaske bilen, hvilket Henrik også så fint er i gang med....
....der gik dog ikke længe, så havde han med vanlig sans for detaljer fået nok af Ann's klatvaskeri og havde sendt hende væk!!
Vi overnattede på en campingplads med svømmepøl. Ret fedt - specielt når man har det hele for sig selv :-)
Udover at have svømmepølen for os selv, så var vi også de eneste på "telt-området"!
Ingen beskrivelse
(Mandag 21-7) Vaskebjørn - desværre ramt af en bil; de er lige så almindelige herovre som trafikdræbte pinsvin derhjemme.
"Mall of America". USA største indkøbs-center med mere end 520 specialbutikker og adskillige store butikker (a la Magasin).
Bare lige for at der ikke skal være nogen misforståelser... man må altså ikke tage sin pistol med i Mall of America.
Midt i Mall'et er et tivoli-land med karruseller, pariserhjul og rutchebane.
En af special-butikkerne....
...med både hatte og cowboy-støvler i lange rækker... udvalget fejler ikke noget.
Ingen beskrivelse
"Gumball Gourmet"... tykkegummi... det er en foldel at kende sin favoritsmag på forhånd.
Julebutik - hele året! Der er ikke grænser for, hvad amerikanerne synes er interessant!
Pludselig kom vi forbi, hvad vi troede var en krigskirkegård. Det viste sig at være en national kirkegård; for at blive begravet her, skal man være veteran fra en af de krige USA har deltaget i. Man behøver dog ikke at være blevet dræbt i krig, bare man har deltaget. Så mange af de begravede er f.eks. veteraner fra Anden Verdenskrig, som først er blevet begravet inden for de seneste år. For mange af veteranerne er det ønsket om at blive begravet sammen med kammeraterne, der er afgørende for at de vælger denne kirkegård fremfor en kirkegård nær deres hjem. For de efterladte kan der også være en økonomisk fordel, da der ikke skal betales nogen afgift for gravstedet.
Kirkegården har 7 grave med soldater, der har modtaget den højeste udmærkelse man kan få i USA, "Medal of Honor". For at få denne udmærkelse skal man være blevet dræbt i aktiv tjeneste. Af andre berømtheder, som ligger begravet her, skal nævnes den passager, som ledede angrebet på terroristerne i det fjerde fly den 11. september (det der var bestemt for Det Hvide Hus, men styrtede ned i Pennsylvania). Han opfylder egentligt ikke kravene, hvilket har givet en del bøvl med veteranforeningen - men præsidentens endelige ordrer afgjorde den sag!
Det er ikke kun veteranerne der kan blive begravet her, også deres ægtefæller er kvalificerede. De bliver begravet ved siden af ægtefællen og får deres navn på bagsiden af stenen.
Vi havde fundet en af de ansatte på kirkegården, og fik ham til at fortælle om stedet. Han kunne bl.a. fortælle, at der ligger 156.000 begravet på denne kirkegård. Det er amerikas 3. travleste kirkegård med 25 begravelser hver dag året rundt, selv når det er -15 grader. De graver ekstra mange grave om efteråret og fylder dem med visne blade, så de er klar til brug, selv når der er frost i jorden. "Nå ja " sagde Ann, "så I har dem, hvis I skal bruge dem"..."Nej" rettede vores guide "så vi har dem, NÅR vi skal bruge dem."