"Crazy Horse Memorial" - desværre var vi kommet lidt sent ud af fjerene, så der var allerede mange turister, og ikke mindst bikere, da vi kom frem til monomentet. Så vi besluttede, at vi ikke ville betale de 18 dollar (130 kr.), det koster at komme tættere på (for at få lov til at stå skulder om skulder med alle de andre turister!!). "Crazy Horse Memorial" er indianernes svar på Mt. Rushmore; skulpturen forestiller Sioux høvdingen Crazy Horse på stridshest, pegende med strakt arm ud i horisonten. Man arbejder stadig på skulpturen, men har ingen anelse om, hvornår den kan være færdig. Arbejdet blev påbegyndt i 1947 på foranledning af Lakota-høvdingen Henry Standing Bear, der ville vise den hvide mand, at indianerne også har helte. Skulpturen er (eller bliver!) mange gange større end sit "amerikanske" forbillede; alene Crazy Horse's ansigt er større end de fire præsidenthoveder tilsammen - hvem sagde, at størrelse er ligegyldig....!?