I tættere bebyggede områder benytter postvæsnet disse special-byggede køretøjer til at dele posten ud fra. Bilerne er forholdsvis smalle (efter amerikanske forhold) og chaufføren sidder i højre side,så han kan nå ud og putte posten i folks postkasser.
Ingen beskrivelse
Ann i sprut-land. Spiritus skal købes i special-butikker, så langt de fleste supermarkeder har slet ikke noget med procenter på hylderne! Til gengæld er udvalget så stort at enhver grænsebutik derhjemme blegner i sammenligning.
... til gengæld er det muligt at smage på varerne, inden man køber.
En speciel nummerplade for medlemmer af USA's olympiske team..... vi har forsøgt at finde en bedre forklaring, men det er ikke lykkedes at få et tilfredsstillende svar endnu ;-)
Vi spiser aftensmad på en kædelignende restaurant, "Buffalo Chicken Wings"; Ann får en kæmpe salat...
... restauranten ligner nærmest "Pub 'N Sport", som vi kender den fra København, med kæmpe storskærme og små fjernsyn alle vegne, alle stillet ind på forskellige sportskanaler... smadder irriterende for man kan altså ikke lade være med at kigge med....
(Fredag 4/7) Vi børster vores tænder, hvor vi nu engang har sovet! Og når vi - som her - har sovet på Wallmarts parkeringsplads, børster vi vores tænder lidt afsides og spytter ud i græsset... Henrik har fået en elektrisk (batteridrevet) tandbørste; den kostede kun ca. 40 kr. incl batterier og to hoveder.
Klar til 4. juli parade i første række (4. juli er USA's store nationale festdag).
Paraden går i gang...
Altid en mulighed for at gøre en god forretning; her en ballonsælger.
For børnene handler det om at samle det slik, der blive kastet fra personerne i optoget.
Forrest i paraden kommer byens borgmester, senatorer, o.lign.; derefter politiet (der er 3-4 forskellige politi-funktioner: Statens, "amtets" og byens politi, samt sheriffen, o.lign.). Og så de forskellige brandværn... med tændte sirener... vi skulle hilse og sige, at når de små brandbiler, man kan købe til børn kan lave underlige og irriterende lyde... så er det ikke noget producenten har fundet på - for det kan de store også!! ....Bare ulideligt højt når man står 3 meter fra dem.....!
Ann lurede hurtigt ideen med at få slik fra optoget...
De tidligere krigsfanger var også med ... nogle gik med faner andre kørte i bil, som her med speciel nummerplade. Som de eneste i paraden modtog krigsfangerne stående klapsalver fra publikum.
Nå ja..... nogen gør mere ud af det end andre.
Efter alle de officelle organer fulgte optoget med de forskellige foreninger; her en gymnast.
Motorcros-klubben.
Optoget sluttede af med "Stars and Stribes", og alle rejste sig op for flaget!
Nå ja, og så lige efter flaget "Random people at the end of parade..."
Afterparty.... der var som ved enhver anden byfest opstillet et "Ankers tivoli"... hvor et lille område var spærret af til folk, der ønskede at drikke øl. Man skulle vise behørig legitimation til politiet for at få adgang. Man skal være fyldt 21 år for at drikke øl herovre, og det grønne armbånd, som Ann har på, er beviset på, at hun er over den øl-kriminelle lav-alder. Det var strengt forbudt at tage øl med ud at det "lukkede" område, og politiet var meget opmærksomme på at sikre, at ingen begik en sådanne forbrydelse.
Ann spillede "fem på stribe" i et slags bingo telt, og vandt en runde... hvorefter hun brugte uendelig lang tid på at vælge blandt de mange (ubrugelige) gevinster. (Og så valgte hun selvfølgelig en lille bamse!!)
Overnight parking på Walmart...
(Onsdag 2/7) Vi tog til "Reenactment" på "Old Fort Niagra". Reenactment er meget populært herovre; det går ud på at klæde sig ud og så gennemspille et historisk slag. Oftest er det de store slag fra bogerkrigen, der gennemspilles på deres respektive årsdag. Slaget, der var temaet på "Old Fort Niagra", var dog et slag mellem franskmænd og indianere i starten af 1800'tallet. På billedet er det portvagterne, der spiller kort.
Ingen beskrivelse
Fortets "handels-rum" hvor indianerne kunne handle (bytte) deres skind til europæiske varer: Tæpper, gryder, glasperler, o.lign.
Der var ikke meget slag denne dag, mere handelsstemning.
Ingen beskrivelse
Mange af de udklædte amerikanere havde gjort rigtig meget ud af det og for flere af dem, som ham her, er det vist mere end bare et spørgsmål om en enkelt week-end om året!
Område med døvt barn, skilte langs vejen gør bilisterne opmærksom på evt. særlige hensyn.
"Patriotiske postkasser". Hvis postkassens ejer har post, der skal sendes, lægger han det i kassen og "rejser" det røde flag; så ved postbudet, at han skal åbne kassen, også selvom der ikke er noget post, der skal afleveres den pågældende dag. Hvis afsenderen ikke har nogen frimærker, kan han i stedet lægge rede penge sammen med brevet, og så sørger postbudet for at "købe" og påsætte frimærkerne.
Lige pludselig røg vi ind i en Amish koloni. Amish folket er et meget religiøst folkeslag, som oprindelig er udvandret fra Holland/Tyskland til Pennsylvania-egnen i 1600'tallet. De springer udmiddelbart mest i øjnene gennem deres (totale) fornægtelse af moderne levevis, herunder brug af el og automobiler. I stedet befordrer de sig ved brug af deres karrakteristiske små hestevogne, kaldet en "Buggy". Skiltet gør bilisterne opmærksom på risikoen for at "rende" ind i en af disse. En buggy kører ca. 6 miles i timen (= ca. 10 km/timen), mens bilerne kører 30-50 miles i timen (= ca. 50-85 km/timen ) på de samme veje!
Amish-folkene lever side om side med de "almindelige" amerikanere og synes ud fra billedet her at bedømme at være lige så nysgerrige omkring "vores" levemåde, som vi om deres. Vi følte ikke rigtigt, at vi kunne tillade os at stoppe op og tage billeder af dem, så billedet er taget i smug. Vi så også en mand, der harvede sin mark med hesten spændt for; en far der legede "springe-buk", med sine børn i forhaven; en ældre mand sad på sin veranda og nød aftenen - han vinkede endda til os, da vi kørte forbi!
Det var en helt utrolig oplevelse at se dem kun 7 timers kørsel fra Manhatten, en af verdens mest moderne storbyer, og her er et folk, der lever, som vi gjorde for 150 år siden. Udmiddelbart følte vi det ikke så mærkeligt efter at have været til "reenactment" på Old Fort Niagra om formiddagen (det gjorde, at det virkede meget naturligt (!)), men ved nærmere eftertanke... disse folk gjorde det ikke kun for week-enden...
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse