0706 Ohio - Amish Country

Inden afgang... vi havde overnattet på en campingplads i staten Pennsylvania.
Godt nok er vi store (bilen altså, ikke Ann!); men det er intet imod en ægte amerikansk RV'er. RV står for "Recreational Vehicle", og en sådan sag har, så vidt vi ved, alt hvad et moderne hjem befordrer. Den røde bil bagved er ikke en tilfældig parkeret bil, den er spændt bagefter - ligesom at vi har cykler bagpå!!!! Vores lille sorte bil kan vi godt fortælle lidt mere om: Den 5,9 liter store v8-motor leverer 245 heste, hvilket passer til bilen. Den kører ca. 14 miles på en gallon - en mile er 1,6 km og der går 3,785 liter på en gallon. Det kunne være bedre (!), men er dog ikke så slemt, som det ser ud, da vi kun giver ca. 1,6 dollar for en gallon benzin. Vi ved ikke, hvor meget tanken kan rumme ialt, men på et tidspunkt har vi tanket 96 liter på en "næsten" tom tank. Desuden er bilen udstyret med aircondition og cruise-control - men det er jo ikke noget særligt; det har næsten alle amerikanske biler ;-)
Det er sjældent, at vi kører på "interstate" veje (motorveje), men sådan kan de altså også se ud - P.S. ja vores forrude er møg-beskidt!
...for det meste tager vi de mindre bi-veje.
Da vi skal til at spise frokost, bliver det et voldsomt uvejr, så vi flytter indendøre.
Ingen beskrivelse
Sæt farten ned, "Fede Fjerkræ Forude"!
Ingen beskrivelse
"Stolt af at være amerikaner" - Amerikanerne har udviklet en helt ny patriotisme efter 11. September, hvilket betyder, at man alle vegne ser amerikanske symboler, her er man gået til den på en beton-væg. Bemærk også det amerikanske flag og rosetten på verandaen. Andre eksempler på denne patriotisme er, at folk kører rundt med amerikanske flag på bilen (stofflag som blafrer ud af bagvinduerne) eller små skilte i folks forhaver med tekster som: "Proud to be an American", "Support our troops" o.lign.
Velkommen til Ohio - efter lige at have kørt i smuk skov i Pennsylvania, var det noget af en omvæltning at blive mødt af noget, der mest af alt lignede et a-kraftværk lige efter statsgrænsen.
(Mandag 7/7) Amish, som man ser dem oftes: nemlig bagsiden af deres Buggy!. Vi havde overnattet hos en Servas-vært (Caroline), og vi havde bestemt os for at tage til Holmes County, hvor 80% af indbyggerne er Amish; så da vores vært havde fri fra arbejde og ikke havde andet for, tilbød hun at køre os rundt.
Amish folket vil godt nok ikke bruge el selv, men de har ikke noget imod at handle i de normale butikker i området; ligesom de også rask væk køber varer, der er fremstillet ved brug af el. Her er tre buggy'er parkeret foran et supermarked.
"Kun hest og vogn" står der på skiltet ved indkørslen til parkeringspladsen, bilerne har deres egen indkørsel lidt længere nede af gaden.
Endnu en buggy, i baggrunden en af de utallige butikker, som sælger Amish kunsthåndværk; man skal dog være på vagt, for de mest useriøse af dem går ikke af vejen for at sælge quilts, som er "made in China".
Det er ikke altid, man får det forventede med på filmen, når man fotograferer i smug! Det er imod Amish folkets religionsopfattelse at "optræde" på billeder. Det opfattes som selvforherligende på linie med kosmetik og smykker. Vi spurgte et par gange, om vi måtte tage billeder, hvor folk var med på og fik et par meget bestemte NEJ'er, hvorefter vi gik over til at tage vores billeder "under-cover"... ja.. ja.. det var ikke pænt!
... dette billede er lidt sløret, men skal med alligevel! Vi er på besøg i en quilt-butik, der ikke kun sælger færdige tæpper, men også stof i utallige nuancer til fremstilling af samme.
Ingen beskrivelse
En ældre kvinde arbejder på et sengetæppe; alt sys i hånden og det tager to kvinder ca. 14 dage at sy et sådan tæppe. Dertil kommer den tid, det har taget andre kvinder at finde, klippe og ri de forskelligfarvede stykker stof. Det færdige tæppe koster i omegnen af 10.000 kroner. Damen på billedet har givet os samtykke til, at vi måtte tage billedet!
Hos de lokale isenkræmmere sælges alverdens "ikke elektriske ting", som her petroliumslamper. Hvorfor Amish ikke anvender el har vi ikke fundet noget præcist svar på. Der findes ikke nogen bog eller lignende med reglerne for, hvordan Amish'erne skal leve, men der er en række uskrevne regler under et såkaldt "Ordnung". Reglerne videreføres gennem praktisk og mundtlig overlevering. Reglerne "besluttes" af den enkelte gruppes overhoveder og kan derfor variere en del mellem de enkelte Amish-grupper. Der er dog enkelte regler, synes at gælde for alle (f.eks. forbud mod at tappe el fra det offentlige net, at eje en bil, at anvende moderne elektronik), kan andre regler godt variere f.eks. tillader nogen grupper brug af gasdrevne køleskabe og komfure!
Den lille kvinde er godt nok ikke kommet i hestevognen, men der er ikke noget til hinder for at kvinder selv kører hestevogn.
Vi spiste frokost i en Amish resturant, Mrs. Yoder's Kitchen, Ann fik en overlækker salat med hindbær-dressing.
Vores Servas-vært (med ryggen til) tog os også med til en af områdets bedste Amish-drevne møbelbutikker; det var godt nok kram, der blev solgt der. Bemærk sengen! Der var ikke installeret strøm i butikken, i stedet for var der placeret batteridrevne lamper rundt om i butikken.
(Tirsdag 8/7) Vi blev kun hos Caroline den ene nat; hun havde 9 katte og Henrik er allergisk overfor katte, så vi vurderede, at det var bedst at overnatte på Walmarts. Fra morgenstunden begav vi os igen på vej mod Holmes County - denne gang på egen hånd!
Vi har set rigtig mange forskellige slags dyr langns vejene: Store hjorte, stinkdyr, grævlinge, osv. Desværre har de altid ligget på eller langs vejen, fordi de er blevet ramt af en bil og ikke er levende længere! Derfor syntes vi, at denne skilpadde skulle med - vores første levende vejdyr;-)
Smuk, ikk'!?
Ohio's nummerplader har i et par år været dedikeret til at fejre, at staten har eksisteret i 200 år.
Vores aircondition i bilen var gået i stykker, så vi fandt et lokalt værksted og ventede foran fjernsynet, mens den blev repareret.
Uvejr - i den periode vi var i Ohio, var der rigtig mange tordenbyger, hvilket fik flere floder til at gå over deres breder. Vi blev dog ikke væsentligt generet af det.
Enhver butik i området har lavet et sted, hvor Amish'erne kan parkere deres vogne! Her er det Walmart i Millersburg, der har gjort lidt mere ud af det og ligefrem lavet en overdækning til hest og vogn.
(Onsdag 9-7) Hver onsdag er der auktion i Mt. Hope kl. 10, og inden auktionen er der stor morgenmads-buffet i "Mrs. Yoders Kitchen". Vi kørte direkte fra Wallmart i Millersburg, hvor vi havde sovet, og ankom ca. en time før auktionen startede. På vejen havde vi passeret et utal af små sorte buggy'er - alle med kurs mod Mt. Hope. For en Amish-familie er turen til auktionen mere end bare en svip-tur; det er en heldagsbegivenhed! Selv de folk, der kommer fra den nærmeste naboby (ca. 6 miles borte), skal bruge en time på transport - hver vej. På billede ses Ann, hvilket naturligvis bare er en undskyldning for at vise nabobordet, hvor en gruppe Amish-mænd drikker morgenkaffe, inden auktionen starter. Alle mændene har skæg, de stopper med at barbere det, når de bliver gift. I den anden ende af resturanten var et stort bord, hvor der kun sad kvinder (30-40 stykker). De var der til ære for en kvinde, som havde fødselsdag!
Buggy'er og vores bil udenfor "Mrs. Yoder's Kitchen".
Parkeringspladsen udenfor Mt. Hope auktionen.
En kalv, der skal sælges på auktionen, ankommer..
Auktionen er ikke kun for Amish-folk, også "almindelige" landmænd kommer for at købe og sælge dyr. På billedet er Amish-manden ved at bakke sin buggy ind og læsse sin kalv af, side om side med en stor trailer.
Ved siden af auktionen var et regulært grøntsagsmarked.
En moder med hendes børn. Pigernes hår bliver aldrig klippet, i stedet sætter de det op under de traditionelle hovedbeklædninger. Amish-folket driver egne skoler, det er oftest etrums-skoler, som man ser dem i "Det lille hus på prærien". Børnene går 8 år i skole, hvor de undervises af unge kvinder (uden speciel uddannelse). De lærer at læse, stave og skrive. Regning er også på skemaet, mens der ikke undervises i nogen videnskabelige fag (fysik, kemi o.lign.). Det er ikke tilladt for Amish-folk at gå i skole ud over de 8 år.
Ingen beskrivelse
Auktionen er i gang... kvæget trækkes ind i den lille fold foran auktionarius. I et lille tilstødende lokale blev der samtidigt hold auktion over "produkter"; det var æg, en spand med rabarber, fem små tærter, o.lign., som kom under hammeren derinde.
Ingen beskrivelse
Vi besøgte et større bageri, dette bageri er højst sandsynlig drevet af Menoitter (en anden og knap så radikal religiøs retning - de tillader både strøm og brug af biler). I flere af de Amish-butikker, vi besøgte, var den eneste belysning gas-lamper. Der synes at være en lidt "had - kærlighed" i Amish-folkets holdning til de turister, der besøger deres områder... nok bryder man sig ikke om, at vi tager billeder, men turisternes penge er gode nok...
Høet er stakket på gammeldavs facon, mens det tørrer med avnene på!
En Amish gård. De er for det meste meget store og meget velholdte, og der bor oftes 2-3 generationer i de tilbyggede beboelses-huse. Man kan kende Amish gårdene på, at der ikke er trukket el- og telefon-kabler til huset; hvis man da ikke ligefrem kan få øje på Buggy'er og hestetrukne redskaber på gårdspladsen.
Ingen beskrivelse
Ann var blevet forelsket i en af de små taburetter i forgrunden, så vi kørte forbi møbelbutikken fra i går igen. Taburetten kostede 110 dollars (ca. 700 kr), så i stedet for at købe den, besluttede vi at opsøge den snedker, hvis navn og adresse car skrevet på undersiden af taburetten.
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Bemærk de smalle spor efter hestevognenes hjul...
Ingen beskrivelse
Vi spiser resterne af gårsdagens aftensmad. Vi havde været på pizzaria og havde fået to enorme pizzaer for 15 dollars (100 kr). Det er helt almindeligt, at de portioner, der serveres på resturanterne er meget større end nødvendigt, og det er ligeså almindeligt, at man får resten af sin mad med i en "doggy-bag", enten det er til hunden eller til en selv:-)
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
Henrik gjorde det igen..... lavede en omvej gennem et sted kaldet Danmark. Denne gang med lidt større success end i Maine... her er da i det mindste et par huse.. og i laden til venstre en "gun-shop"... men ellers intet (konklusion: Der er stadig intet at komme efter i Danmark!)
Vi parkerede bag en Wallmart for at overnatte, og Ann fandt to efterladte små kattekillinger, som hun skyndte sig ind og købe kattemad til. Senere på aftenen dukkede et par af de ansatte fra butikken op og ville tage killingerne med hjem... det lykkedes dem dog kun at få fat i den ene, den sorte "undslap". Vi kunne høre den det meste af aftenen, hvor den sad ude i majsmarken og kaldte på sin søskende, men vi kunne ikke finde den. Om morgenne var den helt forsvundet :-(
Udover katte vrimlede det med små ild-fluer. Henrik forsøgte at tage et billede, hvor de er med på - I kan jo selv vurdere resultatet! Om ikke andet er det nogle små fluer med en stor gullig bagkrop, der med jævne intervaller lyser op og bliver klar og smuk neon-gul.
Ingen beskrivelse
Vi havde et lille stenslag i vores forrude, så vi fandt et værksted, som kunne lime den for os. Ann troede, at hun skulle bruge ventetiden på at skrive dagbog, men denne lille fætter kom målrettet og ubekymret hoppende op på hendes skød!
Frilandsmuseum? Næ, vi har langt om længe fundet ud til den Amish-snedker, som havde lavet "Ann's taburet". Men han var ikke hjemme, så vi benyttede lejligheden til at fotografere hans landbrugsredskaber.
Mere Amish vognpark - han dukkede ikke op, mens vi var der. I stedet kørte vi ind til hans nabo, som også var Amish (og også lavede møbler). Han kunne fortælle, at "vores snedker" var kørt hjem til sine forældre om formiddagen, men at han ikke viste, hvornår han kom hjem. Vi kunne se at ingen af de to snedkedere havde noget "på lager", men hver især kun havde det ene møbel, de arbejdede på lige nu. Så vi opgav at få en taburet og kørte igen.
Vi gør holdt for at spise frokost og en herreløs kat opdager straks Ann's efterhånden legendariske dyretække...
Næste holdt blev i en by ved navn Lima; det var her man producerede både Pacific og Mikado (dem der ikke ved, hvad det er, skal prøve og spille Rail Road Tycoon).
Henrik er kolapset midt i planlægningen af den videre rute. Bemærk guidebogen "Roadfood", det er en bog Ann har købt, den indeholder anmeldelse af 500 spisesteder over hele USA. Det er den, vi bruger, når vi skal finde de gode legendariske spisesteder, vi fra tid til anden "render ind i". Guiden kan varmt anbefales; når vi spiser på et af stederne fra bogen, får vi både god og billig mad!
Det er sjælden, at vi benytter commercielle campingpladser. "Huggy Bear" var vores anden af slagsen.
Vi var stort set de eneste på pladsen, som ikke var fastliggere. Alle de faste havde sådan nogle små "golf-vogne", som de brugte, når de skulle rundt til poolen, butikken eller toilethuset. De brugte dem også flittigt, når der skulle "gå's" aftentur.
Vi nød opholdet på pladsen, hvor vi både var i badesøen og spillede pool om aftenen.
I den nærmeste by viste sig at ligge en af spisestederne fra Ann's guide...
... de ser typisk ikke ud af meget indeni...
...men maden er glimrende!
En lokal journalist, som tilfældigvis var på restauranten hørte, at vi er fra danmark. Hun ville gerne have et interview med os, men havde desværre ikke tid til selv at lave det. Så fluks fik Ann hendes kollega i telefonen, og de aftalte, at hun kunne komme forbi restauranten og lave interviewet...
... mens vi venter, når Ann lige et stykke af deres æble-tærte. Bemærk dækkeservietten, der er trykt 5 trin til at opnå fred med gud, så kan man jo læse lidt, mens man venter....
Interviewet er vel overstået.... og sådan gik det altså til at vores rejse blev verdenskendt i Van Wert og omegn (hvis artiklen altså nogensinde bliver trykt!).
Van Wert (byen) viste sig også at have USA første offentlige bibliotek i en imponerende bygning. Vi "lånte" deres internet forbindelse. Vi er generelt blevet overrasket over de amerikanske biblioteker. Udover at de oftest har adskillige computere til fri afbenyttelse (fedt for os ;-) ), har de også masser af tidsskrifter og bøger. Bøgerne er ikke ligesom hjemme i danmark, specielt indbundet til biblioteksbrug, de er istedet bundet ind, ligesom man binder sine skolebøger ind (i klart plastikbind). Allerede 3 dage efter at den nye Harry Potter bog var udkommet, oplevede vi, at man i et lille bibliotek ude på landet kunne låne den (bortset fra at der selfølgelig lige var 13, der var skrevet op til at låne den, før man selv kom til:-) ).
Biblioteket set udefra.
I november sidste år blev Van Wert hærget af en tornado (1,5 mile i diameter = ca. 2,3 km), der var stadig spor efter ødelæggelserne i og omkring byen. Journalisten, som vi blev interviewet af, fortalte at nogle af de samme mennesker, hvis ejendele, huse, osv. var blevet ramt af tornadoen, nu også kæmpede med oversvømmelser!
Ingen beskrivelse
Tre gange fuld stop på 200 meter! De er fuldkommen pjattede med fuld stop herovre. Mange gange kan de finde på at lave fuld stop på en hovedvej, når en bivej krydser!