ABS-censoren i vores bil var gået i stykker, så vi var nødt til at opsøge en Dodge forhandler... heldigvis havde de reservedelen på lager, så de kunne lave bilen, mens vi ventede.. Ann fordrev ventetiden med at se fjernsyn...
...mens Henrik ordnede nogle flere billeder!
Efter at vi havde fået bilen fixet, stoppede vi i xxxxx og stor-shoppede!! Ann købte 2 par øreringe, et armbånd og en halskæde! Ting, som hun simpelthen ikke kunne leve foruden:-)
Efter at have været på biblioteket kom vi ud og p-pladsen var fyldt med politibiler. Det viste sig at være fordi det lokale politiet havde et kontor i tilknytning til biblioteket.
Chef-fotografen har parkeret sin bil strategisk korrekt i forhold til "Devils Tower" (Djævlens tårn), og venter på det rigtige lys.
Devils Tower - for millioner af år siden var her en underjordisk vulkan under en hård jordskorpe. Det vi ser nu er den størknede lava, som den stod i vulkanens krater og ikke kunne komme op gennem jorden. I mellemtiden er den hårde skorpe og al den omkringværende jord eroderet bort, så det kun er krater-søljen, der står tilbage.
... en anden vinkel!
... og stiv nedadgående modsol, motivet er det samme :-) (Vi har slettet mindst 20 andre versioner - Devils Tower-fans kan få de resterende tilsendt ved anmodning!)
(Tirsdag 5-8) Vi sov på en campingplads neden for tårnet, for at kunne stå tidligt op og køre "game drive".. vi så da også adskillige hjorte!
Chef-fotografen i stilling for at skyde en hjort med to prikkede bambi-unger - desværre for langt væk til at digitalkameraet kunne nå dem!
Vi hikede - amerikanernes ord for at vandre i naturen - et hiking-trail behøver ikke være adskillige kilometer langt; i nogle tilfælde er det kun få hundrede meter og ville i Danmark kun være nævnt som en spadseretur - nå, men vi hikede (ca. 2 km) rundt om Devils Tower...
... udsigten fra foden af tårnet.
Udsigten op ad tårnet. Bemærk hvordan bjerget nærmest består af firkantede stave, som brækker af fra tid til anden...
Henrik foran en "stav", der er brækket af tårnet og faldet ned. Bemærk størrelsen - på staven (tak!).
Mens vi gik rundt, kunne vi se adskillige klatrere på vej op ad nogle af de mere end 200 klatreruter op ad tårnet. Devils Tower spiller en central rolle i adskillige indianerstammers religion, og for at imødekomme deres ønske om, at folk ikke kravler på deres helligdom, har man - som et kompromis - anmodet bjergbestigerne om (frivilligt) at afholde sig fra at bestige bjerget i Juni måned, hvilket anses for den helligste tid på året pga. solhverv. Vi havde på campingpladsen boet ved siden af en far og hans 13 årige datter. De skulle bestige bjerget samme morgen, men vi fik ikke øje på dem hernedefra. Far og datter havde været fast klatre-par, siden hun var 6 år!
Vi kørte sydpå gennem et ensformigt landskab, knap 200 miles (små 300 km) ....
... for at se et hjulspor! Nybyggerne, som fulgte "Oregon Trail" på deres rejse vestpå, har her "skåret" dybe hjulspor ned i den bløde sandstensklippe. Man regner med at 300.000 mennesker har passeret her i perioden 1840-60.
Ikke så langt fra hjulsporet kiggede vi efter danske navne på "Register Cliff". En klippe hvor nybyggerne havde for vane at ridse deres navne, når de slog lejr for natten ved floden nedenfor...
Det tætteste vi kom på et dansk navn, var dette svenske "Anderson"; som vel kan bruges i en snæver vending. Den talte godt nok ikke helt ifølge Ann, da vi ikke med sikkerhed kunne se om årstallet var fra 18- eller 1945! Med vanlig sans for at bevare historiske mindesmærker havde eftertidens (amerikanske) besøgende nemlig søgt at udbygge attraktionen ved at ridse egne navne ved siden af, under og over de originale inskriptioner - en aktivitet, der ifølge de ridsede årstal, fortsat stod på!
Som et plaster på såret over de manglende danske inskriptioner fandt Henrik denne: "J. W. Robb 1857 U.S.Post". Om U.S. Post er det amerikanske postvæsen eller om det er en udpost af det amerikanske militær er uvist - Henrik hælder naturligvis til det første;-) Under alle omstændigheder fandt vi den i et område af klippen, der generelt ikke synes at være belastet af den moderne amerikaners trang til at udtrykke sin tilstedeværelse!!
Vi fandt en campingplads midt mellem hjulsporet og Register Cliff. I direkte tilknytning til campingpladsen lå en lille golfbane. På billedet ses et ægtepar der ankommer for at spille golf og sætter sig direkte fra bilen over i den lille golfvogn, som de har medbragt på traileren - man skal jo nødig komme til at gå lidt!
Om aftenen cyklede vi til et nærliggende højdedrag for at nyde solnedgangen!
Da vi har modtaget enkelte klager over det upædagoisk store antal bamsebilleder, i forhold til antallet af post- og tog-relaterede billeder, der er på vores hjemmeside, iler vi med at bringe dette smukke billede af et dobbelt lokomotiv, som trækker en lang stamme af kulvogne...!
Vi tager motorvejen op til en by ved navn Casper og gør holdt ved en traditionel rasteplads. Vi laver varme sandwich med skinke og ost på "vores" gas kogeplade ...
Ann har - uden Henriks viden - taget et billede af sin ufærdige sandwich, mens vi kigger lidt på billedet kan vi jo passende nævne, at det er utroligt svært at finde ordentligt brød herovre. Man kan sagtens få masser af KÆMPE sandwich brød, men fælles for dem alle er, at brødet er blødt og overhovedet ikke mætter! - VI SAVNER RUGBRØD!!!!!!
På en lokal snask i Douglas - billedet er nu kun med for at vise at mændene i denne stat går med cowboy-hat og - hvad man ikke kan se på dette billede - også gerne med cowboy-støvler. Hvad der nok kan overraske mange i Danmark, er, at det altså ikke er kotume, at man tager hatten af, når man spiser - end ikke når det er i selskab med en dame!
"Solnedgang over bilkirkegården" kunne være titlen på dette billede... det er nu et truck-stop og en McDonalds, der ligger neden for; bemærk det "smukke" M-skilt midt i solnedgangen :-)
Smuk himmel, ikk'!? - Find M-skiltet på dette billede!
Vi sidder mellem containerne bagved Walmart, som ligger oven for bakken og nyder solnedgangen, mens vi spiser vores aftensmad.
(Torsdag 7-8) Gårsdagens udsigt, bare lige set fra den anden side af byen, hvor vi var inde og se et museum om Oregon Trail...
... museet, som var helt nyt, fortalte gennem citater fra gamle dagbøger i en moderne multimediepræsentation, om dagligdagen langs Oregon Trail. Det var helt utroligt spændende! Rejsen tog mellem 4 og 6 måneder, ca. 10% af de rejsende døde undervejs - de fleste af sygdom, eller fordi de druknede, når de krysede floder. Kun et meget lille antal blev dræbt af indianere langs ruten...!
Efter at have set museet kom hjulsporet lige pludselig til at stå i et helt andet lys, og vi var alligevel glade for, at vi havde taget den store omvej. - Fordi vi havde gået i heden ude ved sporet, var det som om vi meget bedre kunne forestille os, hvordan det måtte have været for disse familier at gå dag efter dag efter dag efter...... at have sat sit eget - og måske familiens - liv på spil for at opnå et bedre liv; have gået tusindvis af miles og ikke vidst, hvad der ventede forude - pludselig gik det op for os hvor beskyttet og nemt vi har det i vore dage.
Nordpå igen gennem det flade landskab - vores forrude er som sædvanlig lidt beskidt!
Prærie, mil efter mil - vi kører med 60-70 miles i timen, og for 150 år siden passerede nybyggerne her med 17 miles om dagen...! Man bandt et rødt bånd til et af hestevognens hjul og gik så bag vognen og talte, hvor mange gange det røde bånd kom øverst - når dagen var omme, kunne man regne ud, hvor mange miles man havde tilbagelagt.
Lige pludseligt ændrer landskabet karakter, og vi er midt i en lille bjergkæde - det er "Owl Creek Mountains" vi skal passere på vores vej mod Cody og Yellowstone.
Gennem tunneler - veje gennem bjergpas løber oftest langs med floder. For det meste har man lagt vejen på den ene side af floden og jernbanen på den anden. På billedet kan jernbanens smalle tunnel ses til venstre for bilernes tunner - mellem de to tunneler er floden.
Ude på den anden side - floden kan skimtes til venstre i billedet.