(Lørdag 9-8) Vi stod op før kl. 6 om morgenen for at deltage i det daglige "race" ind i Yellowstone nationalparken - racet står på gennem hele sommeren og starten går hver morgen, når de nyankomne turister kører om kap for at få en campingplads inde i parken.
Vi havde strategisk placeret os i byen Cody, ca. 50 miles vest for parken - og med vores tidlige start mente vi at have en god position. Vi havde udset os en campingplads, som lå yderligere 56 miles inde i parken - altså ialt en strækning på 106 miles (over 160 km). Det var lige ved ikke at gå - da vi nåede frem til campingpladsen, var der kun 4-5 ledige pladser!
Yellowstone er verdens første nationalpark, etableret i 1872, og selv om vi så en Grizzley Bjørn, kort efter at vi var kørt ind i parken, var vi ved første øjekast ikke videre benovet over naturen.
Efter at have brugt det meste af dagen på at puste ud oven på morgenens racerløb - og passende sikret vores nyerhvervede campingplads mod omflakkende tabere, kørte vi sidst på eftermiddagen ud i parken. Her fik vi det første indtryk af, hvad der gør denne natur så speciel, at man allerede i 1870'erne syntes, at den skulle bevares. Norris Geyser Basin.... det er ikke lige til at se det på billedet, men det lille vandhul KOGER - vandet spil-koger og luften lugter tungt af svovl!
Man går rundt på træ-broer og passerer overalt små kogende vandhuller og damp-søjler, der står direkte op i luften!
Nå, ja - og så lige et egern!
En pæn del af sti-systemet omkring Norris Geyser Basin var lukket pga. ekstraordinær stor termisk aktivitet - vi gik en runde ad de stier, der var åbne, og kørte så videre...
...for kort efter at rende ind i ham her...
... og lidt af hans familie længere oppe af vejen;-)
Solnedgang over "Lower Geyser Basin".
Vandet fra en højere liggende varm kilde løber - dampende - ud i Firehole River.
(Søndag 10-8) Vi stod op kl. 5:30 og kunne nyde morgensolen kaste sit lys på "Obsidian Cliff".
Over 95 % af Yellowstone-parkens 2,2 mill. acres (829.600 ha) kan ikke nås fra bil, og denne største del af parken kalder amerikanerne for "backcountry". Da vores guidebog påstår at ca. 90 % af alle de turister, der besøger parken, aldrig stiger ud af deres bil, er vi fast besluttet på, at vi i hvert fald skal ud at "hike". Først undersøger vi muligheden for at telte en nat i vildmarken - men opgiver da det er meget omstændigt pga. de mange bjørne i området. I stedet begiver vi os ud på en 1-dags hike. På billedet ses, Ann mens hun drikker vand og puster ud under "opstigningen".
Vores "hike" gik op til "Beaver Dam"... hvilket skulle vise sig ikke at være det bedste valg af flere grunde: For det første fandt vi efterfølgende ud af, at dette hike faktisk ikke var en begynder rute, men derimod blev anset, som en af de lidt mere vanskelige 1-dags ture i parken! For det andet så vi slet ikke nogen dyr; igen på grund af de mange bjørne der er i parken havde vi fået anbefalet (=besked på!!) at lave en masse støj, hver gang vi gik omkring et hjørne. Ved at lave støj undgår man at komme til at overraske en bjørn og har dermed reduceret risikoen for at blive bjørneføde adskillige gange. Men samtidig har man altså også sikret sig, at man overhovedet ikke kommer i nærheden af noget andet vildt!
"Beaver Dam".. top attraktionen på vores hike - hvor vi faktisk så spor fra bævere! Mens vi stod deroppe var vi ikke sikre, men efter at have spurgt en ranger, da vi kom tilbage, var vi overbeviste!
Ingen beskrivelse
Autentisk dokumentaristisk billede af de(t) fede fjerkræ på hike!
Sikkert tilbage i vores bil kom vi forbi ikke mindre end 3 elge - de lignede faktisk mest af alt rødder fra træstammer, som de lå i det høje græs. Men da først vi havde set disse her, var det meget lettere at finde de efterfølgende, som vi kom til at se. Der er faktisk en elg med på dette billede - kan I finde den? (TIP: Kig i det gyldne snit nederst til venstre!)
"Grand Canyon Of Yellowstone River" kalder de dette sted...
...endnu et af Ann's efterhånden legandariske "gør-det-selv-portrætter" med turist attraktion i baggrunden - i dette tilfælde er det dog ikke meget der kommer med af Yellowstone River....!
Mange af de besøgende i parken kommer også for at opleve bisonokser; vi havde set så mange af dem i Black Hills at vi egentligt ikke syntes, at de var specielt interessante længere. Vi fik derimod mange andre dyr på vores scoretavle: 1 grizzley bjørn, 4 elge, 2 coyote, 2 "Bald Eagles" (De hvidhovedet ørne, som nærmest er USAs nationalfugl), en hel del hjorte og "rensdyr" (tror vi nok, de hedder på dansk).
Aftenslys over parken - de sorte klatter i landskabet er bison-okser.
(Mandag 11-8) "Fountain Paint Pot", her koger en tyk hvid leret masse!
Cheffotografen venter på at "Great Fountain Geyser" skal spytte varmt vand op i luften. Geyseren spytter kun vand ca. hver 19. time, men vi var heldige at komme forbi kun et par timer, inden det gik løs, så vi vidste, hvornår det skete...
... først skvulpede gyseren over med en masse varmt vand, inden den endelig sendte sin stråle højt til vejrs.
"Prismatic Spring"... endnu en af de ting, som det er umuligt at få med på et billede: Utrolige farver, som spænder fra mørk brun/rød over gul, grøn til den smukkeste lysende blå. Vandet småkoger (spilkoger kalder man det vel, når det bobler lystigt som her) og sender hele tiden bølger af tung varm dampholdig luft hen over os, som får den "almindelige" luft til at virke helt kølig på trods af at termometret viser 28 grader.
"Prismatic Spring" - igen - hvis der er nogen entusiaster iblandt, sender vi gerne de resterende 49 billeder af denne pøl, som ikke slap igennem "censuren" ;-)
Endnu et lille under - i denne pøl er vander grønt, som en kæmpe smaragd!
"Old Faithfull" er nok parkens mest populære geyser - hvilket den er fordi, som det fremgår af navnet, den spytter vand i tilpas stabile intervaller til, at en utålmodig amerikaner kan holde ud at vente på at se begivenheden. Der går mellem 40 og 120 minutter imellem hver gang, ventetiden kan man så passende fordrive i en af de utallige souvenier butikker, der ligger rundt om geyseren, inden man haster ind i sin bil og kører videre!
Et lille kig på rækken af amatørfotografer, som foreviger "Old Faitfull"... Den opmærksomme læser har måske bemærket cheffotografen nederst i billedet, og vi vil derfor benytte anledningen til at påpege at amatør i denne sammenhæng ikke er nedladende ment.
Wyoming's nummerplader fremhæver statens stoltheder: Rodeo og Devils Tower. Størstedelen af Yellowstone ligger i Wyoming, mens et par mindre bidder af parken ligger i Idaho og Montana.
Wildfire - mens vi var i parken slog et lyn ned i parkens østlige ende og startede en brand; vi hørte efterfølgende, at branden udviklede sig og faktisk medførst at parkens østlige indgang (den vi kom ind af) blev lukket.
Mens vi var i parken, var det parringssæson for bison okserne, hvilket betød at man ofte kunne opleve et syn som dette - en enlig hun i fast trav fulgt af en (savlende) tyr. Det virkede som om, at han kunne følge hende rundt i parken på denne måde i dagevis, indtil hun gav efter; Anns konklussion: Mænd er mænd.....
Ingen beskrivelse
(Tirsdag 12-8) I 1988 blev Yellowstone hærget af en kæmpe skovbrand, som berørte ca. 36% af parken. Overalt i parken ser man stadig sporene efter branden, oftest i form af "skaldede" træstammer eller - som her - en forkullet træstub. Samtidig er nye træer og buske overalt på vej op, men der vil gå ca. 50 år førend parken ser ud, som den gjorde før branden!
Flere spor efter 1988-branden.
Et par "Elk"-dyr i morgenlyset. (Vi har stadig ikke fundet ud af, hvad henholdsvis "moose" og "elk" hedder på dansk - man er mest tilbøjelig til at oversætte begge med elg - men mindst den ene, må jo hedde noget andet!!!
Vi var fra tidlig morgenstund kørt op til Mt. Washburn - det højeste man kan komme i parken med bil - det foregår dog af uvejsomme grusveje! Her er knap så mange turister og en god chance for at se bjørne. Vi så desværre ingen bjørne, kun deres fodspor i gruset langs parkeringspladsen... så vi kørte ned igen efter at have spist vores morgenmad deroppe og nydt den fantastiske udsigt.
Grøftekants blomster.
En klippeside langs med vejen...
... hvor klippen er formet i stave - lidt ligesom stavene ved Devils Tower, bare meget mindre.
Yellowstone River.
Vi forlader parken af den nordøstlige indgang - dette hjørne er en del anderledes end resten af parken; her er ingen termalsk aktivitet og knap så mange turister.
"Lånte fjer"
Et sidste tilbageblik mod Yellowstone Nationalpark.