(Søndag d. 24-8) Vi ringer hjem til Laura.... ved siden af alle "børne-attraktionerne" i Walmart!
På vej sydpå fra den nordligste del af staten Washington tager vi en mindre vej, som går ud forbi dette meget skønne område.
Puha...op ad bakke!!
(Mandag d. 25-8) I Seattle står disse..."alternative" skulpturer, som folk ynder at dekorere med diverse effekter! Bedøm selv resultatet...!
Vi besøger Anns gamle au-pair-familie, som bor i en forstad til Seattle. Og vi ender faktisk med at være der en uge!!
På billedet ses Ann og den ene af børnene - Heather - mens de kigger på bamser i Costco!
Mens vi bor hos familien benytter vi lejligheden til at få ryddet op i bilen - og støvsuget -, hvilket der trænger gevaldigt til!!!
(Tirsdag d. 26-8) Vi tager en af familiens 3 biler ned til Seattle (meget flinke mennesker!), hvor vi parkerer ved siden af "Space Needle" - Seattle's varetegn!
Vi tager så "Monorail" (den lokale lille højbane, som blev bygget til en verdensudstilling, som blev holdt i Seattle i 1962 - det samme er faktisk tilfældet med Space Needle!) - ned til downtown!
Henrik forsøger sig med et kunstbillede!
"Public Market" er indvendig ikke meget anderledes en grønttorvet i København... men herovre er det så specielt, at vi faktisk har set stedet nævnt på en liste over "Top 10" attraktioner i USA.
Biler i 2 etager.. ikke unormalt for Seattle, der først har fået offentlig transport, i form af bussser, inden for de seneste år.
Ridende politi.... vi undrede os lidt over, hvorfor man har indført ridende politi i Seattle!? - Gaderne går meget op og ned - og det er måske ikke så fedt at skulle cykle - men ellers kunne vi ikke rigtig finde en forklaring... så vi lader mysteriet stå uløst ;-)
Efter en hård dags udforskning i Seattle, kørte vi forbi et "mall" på vejen hjem. Her var vi inde på en gammelkendt restaurant, som har buffet inkl. drikkevarer og desserter til en billig penge! Apropos hvem der spiser salat....ja, jeg siger ikke mere...!
(Onsdag d. 27-8) Ann forsøger sig med lidt planlægning for at finde ud af, hvor lang tid vi kan blive ved med at hænge ud i Seattle og lave ingenting - og samtidig nå alt det andet vi gerne vil:-)
Vi er kørt en tur ned til Seattle's "altenative" kvarter for at gå en tur og gen-opleve stemningen. Her falder vi over disse dansetrin i fortovet, som Henrik MÅ prøve...!
Det meste af ugen gik - for Henriks vedkommende - med at spille "Halo" på X-box med ungerne. De kunne sidde i timevis, hvis ikke en af de voksne på et tidspunkt mente, at nu kunne det være nok! (Ungerne havde stadig sommerferie og skulle først starte i skole igen ugen efter, at vi besøgte dem!)
Her har Henrik dog mannet sig op og får lavet nogle billeder til hjemmesiden ...selv om det var tydeligt at mærke, at X-box'en kaldte ;0)
(Lørdag d. 30-8) Vi havde besluttet, at vi måtte se at komme videre, så lørdag morgen var vi med familien ude og spise morgenmad, som sådan en slags afskeds"middag".
Morgenmad herovre er - som de fleste nok har fundet ud af - ikke noget der minder det mindste om franskbrød med ost. Heather har bestilt amerikanske (tykke) pandekager med chokoladestykker indbagt, samt på toppen - og, nå, ja, ikke at forglemme: chokoladesirup og flødeskum! Værs'go at spis'!!
Mens vi ventede på at få et bord, havde restauranten stillet en hjemmelavet æble-kanel-kage frem, som man kunne tage et lille stykke af. Den var rigtig blød og snasket og smagte rigtig godt; så godt at Dan (og Michael - sønnen) begge bestilte sådan en hel kage, som de skulle have - vel at mærke som det eneste!! Henrik, Heidi og Ann valgte at tage en til deling - og efter at have spist endnu et stykke af den lækre (men også meget fede) kage, var vi enige om, at det var rigeligt!!!
......Hvorfor mon man bliver så tyk i USA.....!?!
På vejen tilbage fra morgenmaden stoppede vi i en butik for at købe nogle småting. Og da vi skulle betale for vores varer, kunne man gøre det fra en selvbetjent "station" - så det skulle vi selvfølgelig prøve:-) Det var nu ikke så svært, og vi har da også prøvet det flere gange efterfølgende.
Vi besluttede os for at blive i Seattle en ekstra dag, så vi kunne gå med familien i kirke søndag formiddag...
... det var en noget anderledes oplevelse end at gå i en traditionel dansk folkekirke. Først var der musikken... glem alt om kirkeorgel og Grundtvig - her snakker vi "rock 'n roll" med bass, trommer, fed rytme og et meget indlevende kor!!
Dernæst var der præsten; igen, glem alt om en distanceret sortklædt m/k, som fordømmer os alle og snakker om "syyyyynd". Her taler vi om en udadgående, inspirerende, vedkommende præst, som virkelig får en til at føle fællesskab og samvær med de andre kirkegængere... f.eks. startede han sin prædiken med at bede alle om at rejse sig op og hilse på dem, der sad 2 rækker bagved én... kunne man forestille sig det i en dansk folkekirke!? - Eller det, at præsten stod og fortalte vittigheder i sin prædiken!?
Til sidst var der selve kirkegængerne. Folk som kommer der, fordi de virkelig føler, at de har et fællesskab med Gud og gerne vil lovprise "ham". Flere gange under ceremonien var der folk, som begyndte at græde... eller som ikke kunne blive siddende, når musikken og koret gav den hele armen, så de simpelthen måtte op og stå med armene i vejret og synge med og sige "AMEN"!
Alle kirkerne i USA er baseret på, at de folk, som kommer der, giver penge til kirken. I den kirke, som vi var med i, er det op til folk selv, hvor meget de vil give. Til slut i ceremonien kommer nogle personer rundt med nogle "bakker", hvor man kan lægge konvolutter med penge i til kirken. Vores værtsfamilie giver som regel ikke noget ved disse indsamlinger - men det er kun fordi de hver måned giver 10 % af deres brutto-indkomst....!
Farvel-billedet...!