Tømmer... velkommen til Canada!
Lige inde på den canadiske side af grænsen kommer vi forbi et sted, hvor de helikoptere, som bruges i brandslukningsarbejdet, tanker "vand". - Vi antog (fejlagtigt) at disse helikoptere bistod slukningsarbejde i Glacier i Montana.
Ingen beskrivelse
Ann syntes, at udsigten i hendes sidespejl var så smuk, at hun ville tage et billede af den... (mens hun kørte bilen)... tja, hvad kan man sige... det er det første (og eneste) billede, vi har af vores digital-kamera. Det er et Fujifilm FinePix A101, et rigtigt "peg-og-klik" ("point and shoot") kamera; man skal bare tænde for det og så klikke på knappen. Vi er rigtig glade for det (som I jo nok fornemmer her på siden). Kameraet har bevirket at fotografering har fået en helt ny dimension; vi tager mange flere billeder, end vi nogensinde ville med et traditionelt kamera, ligesom vi mange gange tager billeder af helt andre ting - man kan jo bare slette billedet senere, hvis det viser sig at være dårligt ;-)
En doven And sover længe.
"Fort Steel" - oprindeligt en udpost, nu omdannet til et frilandsmuseum; desværre havde man valgt at indrette butikker, med alskens plastik souvenier, i næsten alle husene, så det mest interessante endte med at være bryggerhestene, der gik frit omkring mellem husene.
Det oprindelige "Fort Steel"; nogle af de få huse, som ikke var omdannet til souvenier butikker.
Vi gjorde holdt ved en tilfældig rasteplads og efter at have spist frokost og nydt solen i noget tid, endte vi med at falde i snak med nogle amerikanere, der var på vej hjem fra Alaska, hvor de havde tilbragt hele sommeren. Inden vi fik set os om, var det blevet aften og mørkt, så vi besluttede at overnatte på rastepladsen. (På trods af de ellers tydelige skiltninger med "overnatning forbudt"... og "Max. ophold på rastepladsen 8 timer"...)
(Torsdag 21-8) Da Ann åbnede motorrummet for at tjekke vores olie fik hun et kæmpe shock... den lille fætter, som var flyttet ind i motorrummet blev vist også lidt forskrækket!! Der var tale om en "wood-rat". (Når vi i Danmark tænker på en rotte, er det altid sådan en stor slimet sag, men ham her var - slægtsskabet til trods - meget sød; han mindede mest om en forvokset hamster.)
Vi gjorde, hvad vi kunne for at få ham ud og endte med at køre de 30 miles tilbage til Cranbrook, hvor vi bad den lokale Dodge forhandler om, dels at skifte olien og dels at kigge efter rotten; de forsikrede os om - før de overhovedet havde kigget -, at han var flyttet ud!
Kan I ikke finde rotten på billedet?! Hint.. kig lidt til venstre for midten af billedet.
Vi fortsætter mod Banff National Park, hvor horisonten er lidt diset pga...... skovbrande. Vi havde netop forladt Glacier Nationalparken, fordi den var fuldkommen tilrøget, og først da vi kom ind i Canada, blev vi klar over, at der var over 800 aktive skovbrande alene i British Columbia; samtidig lærte vi, at de amerikanske nyhedsmedier kun beskæftiger sig med "amerikanske" nyheder, da vi intet havde hørt om de mange brande i Canada.
Den vej, som vi ville tage ind i Banff National Park, viste sig at være lukket pga. skovbrande. Så vi blev nødt til at køre yderligere 111 km. mod nord, førend vi kunne dreje ind i parken. Vejen løber langs med Columbia River, der med sit bugtede løb har dannet et helt bælte af små indsøer.
Røgen fra en skovbrand.
"Det sku' vær' så smukt - og så det bar' indhyllet i røg"...
Her kan man da i det mindste se de høje bjerge, som den del af Canada er så kendt for...!
Om aftenen var Ann overbevist om, at hun hørte pusle-lyde i motorrummet; Henrik mente, at hun var småtosset - vi havde ligesom kørt godt 300 km i løbet af dagen. Modvilligt gik han med til at kigge efter rotten i motorrummet... og der sad han (altså rotten)...lige under batteriet. Henrik forsøgte ( i over en time) at jage ham ud med en fluesmækker... men forgæves. I stedet trillede Ann nødder ned til ham, i et forsøg på at sikre at han ikke skulle blive sulten og begynde at spise vores kabler. Hun lagde også lidt nødder ned under bilen i håb om, at han ville kravle ned efter dem og glemme at kravle op igen; hvilket øjensynligt virkede for vi så ikke mere til ham om morgenen.
(Fredag d. 22-8) Vi stod tidligt op og kørte ud for at se, om vi kunne finde nogen dyr i parken - vi faldt over et dådyr med sin lille prikkede unge (bambi).... desværre kan de ikke rigtig ses på billedet.
Smukt stiger solen op og maler røgen rød (man kan se solen mellem trætoppene).
Ingen beskrivelse
Lake Louise.... berømt for bjergene der rejser sig bagved søen og vandets specielle grøn-blå farve. I dagens anledning er alt dette dog gemt bag et tykt lag røg; imens kan vi så nyde sceneriet på infotavlen - som det skulle have set ud!
...Jeps! Vi ser stadig ret godt ud ;-) Man skal dog lige huske på, at der ikke alene er diset og fugtig-koldt, der lugter også af bål (ikke bare ved Lake Louise, men overalt i denne del af Canada), så det er ikke specielt fedt at være her!
Vi falder over et billede af søen og bjergene, som det ser ud uden røg.... og beslutter os herefter for, at det er omsonst at bruge mere tid i parken; i stedet sætter vi næsen mod vest.
Ingen beskrivelse
"Ingen forudgående planlægning" var den regel, som Ann tog afsted under - alligevel er det lykkedes hende at anskaffe en lille blok, hvori hun kan lave sine lister - på billede er hun taget på fast gerning, i færd med at notere noget, som hun skal huske!
Smuk løber floden - hvid som mælk pga. aske fra brandene, som falder ned i vandet længere oppe.
Vejarbejde betyder som regel kø....
... her er man i færd med at bygge en ny bro over kløften. Hvad man ikke fornemmer på billeder er, at der er rigtig langt ned. Det er fascinerende at se, hvordan man har organiseret pladsen; her er hverken plads til materialer eller skurvogne...
...armeringen - til muren, der skal "holde bjerget på plads" - bindes direkte på stedet...
... Ann syntes lige, at der skulle et nærbillede med til pigerne.. bemærk hvordan man generelt ikke får udleveret arbejdstøj herovre, de fleste "jord/beton-folk" har cowboybukser på...
... længere henne er formen på plads og betonen hældes i...
... det færdige resultat inkl. indstøbt "kunstnerisk udsmykning".
"Bighorn sheep", vi havde forgæves kigget efter disse får i Yellowstone (og helt opgivet dem i Glacier); pludselig var der en flok langs med vejen bl.a. med denne hun og hendes to lam...
... nede ved Golden (det er en by!) stødte vi så på en endnu større flok, med endnu større horn...
... man kan undre sig over, hvad disse dyr, som foretrækker at leve på stejle bjergsider, laver så tæt på fladt bebygget land. Et sandsynligt svar er, at de er søgt væk fra skovbrandene; og hvad kunne så være et bedre valg, end at slå sig ned lige ved "Motor Inn", der har brugt oceaner af vand for at fremtrylle det skønneste grønne græs...!
"Dairy Queen".. egentlig et is- og milkshake-sted, men de laver også nogle udmærkede burgere (burgerne bliver først lavet, når kunden bestiller dem!). Bemærk venligst hvem der spiser salat, og hvem der har valgt en burger med tilhørende pommes frites....!
Salt og sennep... de fleste fastfood restauranter har forskelligt tilbehør lagt frem, så kunderne selv kan ta'. Ann tager altid rigeligt, så vi har et fantastisk udvalg af dressinger, ketchup, sennep, salt, peber, osv. i vores "mad-kasse" ;-)
"I røg står urt og busk i skjul"... billedet var bare så pænt, at Henrik alligevel syntes, at det skulle med - vi har egentligt ikke noget at fortælle til det!
Vi kører forbi et savværk, hvor det nyskårne tømmer ligger stablet langs vejen; bemærk hvordan træstammerne ligger ude i vandet bagved og venter på at blive skåret op. På trods af at vi bare drøner forbi på motorvejen "stinker" det af nyskåret træ.
Når man igennem flere dage har været i et område med stærkt nedsat sigtbarhed, er det altså en befrielse igen at kunne se horisonten... vi lader billedet stå et øjeblik!
"Coquihalla" - vi tager en nybygget sekssporet BETALINGS-motorvej for at komme væk fra Banff og Jasper og ender med at køre hele vejen til Vancouver - samlet 745 km. på én dag - hvilket tegner til at være turens rekord (som vi bestemt ikke er stolte af!). Et par dage efter hører vi i nyhederne, at over 20.000 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem i Kelowna - et af de steder vi havde overvejet at stoppe, så vi fortryder alligevel ikke den lange køretur!
"Runaway lane"... når lastbilerne får for meget fart på ned af bakke, og deres bremser bliver for varme, kan de bruge disse spor til at få lastbilen bremset på. Man kan ikke rigtig fornemme det på billedet, men vejen går nærmest lodret op efter det første sving.
(Lørdag 23-8) Vancouver - tilbage i civilisationen og tæt trafik...
... storby eller ej, det er Canada, og er der en flod, har man vel altid lidt tømmer, der skal transporteres/opbevares :-)
Frokost i det grønne - vi er i en park i Vancouver, bordet ved siden af er "besat" af en større gruppe danskere - tydeligvis charterturister; når vi ikke føler speciel trang til at snakke med landsmænd vælger vi at tale engelsk indbyrdes... der synes at findes en speciel dansk tradition, som går ud på at alle danskere er "bedste venner" når de mødes i udlandet - det er også fint nok, men nogle gange kan det bare være lidt tungt at blive "naturligt centrum" og skulle fortælle om vores lange rejse og baggrunden herfor.... når man egentligt bare gerne vil nyde sin mad!
Vancouver er kendt for sine hængebroer - vi har ikke præcis kunnet blive kloge på, om broerne har tjent et praktisk formål i tidernes morgen; alt tyder på at broerne alene er lavet for at underholde turister. Vi valgte at "prøve" en af de mindre broer, som samtidig udmærkede sig ved at være gratis... Ann er ikke just stolt af situationen...
... udsigten fejler ellers ikke noget...
... Henrik med det sædvanlige "selvfede smil".
Efter en tur på hængebroen kører vi ned til "Stanley Park", hvor vi stiller bilen og tager vores cykler en tur rundt langs med vandet på de dertil indrettede stier.
Cykelturen bliver dog kort, for vi "falder" over en offentlig udendørs swimmingpool lige ved siden af havet, som vi simpelthen må prøve. Så vi henter badetøj, tæppe og bøger og ender med at nyde resten af eftermiddagen ved poolen!
På billedet ses Henrik - lettere overkogt - da vi skal til at forlade stedet!
På vejen fra Vancouver tilbage mod USA tog vi en "detour" ud til en strand, hvor man kunne nyde solnedgangen og spise is..... Pludselig gik det op for os, at det jo var stillehavet, og at vi faktisk havde kørt "kyst til kyst" på det amerikanske fastland. Vi fik fluks nogle forbipasserende til at tage dette billede - vores nu officielle "coast to coast" billede ;0)
Ingen beskrivelse