Vi ankommer til det nordlige Californien!
Her ser vi så en kæmpe.... og bagved et gammelt træ! Bemærk den estimerede alder: 1500 år.
Californiens grøftekantsblomster..!
Vi var dårligt kommet ind i Californien, før folkevognsrugbrødene blev en fast ingrediens i gadebilledet... vi har aldrig før set så mange - og så gamle - "rugbrød". Henrik opfattede det - se'fø'lig - som et "levende" historisk bevis på, at staten havde været hippiernes foretrukne!
Ingen beskrivelse
Først på aftenen kører vi ind i Redwood National Park, som omkranser den sidste strækning af Redwood-træer. Orpindeligt var disse træer på et område, der fyldte 810.000 hektarer i nordlige Californien og sydlige Oregon, men er nu indskrænket til knap 45.000 hektarer!
Desværre er solen efterhånden gået ned, så vi ender med at køre igennem parken i tusmørke!
Uden for parken er der vokset en masse turist-attraktioner op - alle med Redwood-træerne som tema. Dette billede viser en af disse, nemlig "The Drive Thru Tree". Desværre var det blevet helt mørkt, da vi nåede frem, så det var umuligt at tage et billede, som viste noget!!
Et enkelt billede af "Vinlandet Californien" taget i farten. Man følte det næsten som i Frankrig, med vinsmagninger, "chateau'er", osv!!
Ingen beskrivelse
Ingen beskrivelse
...hvor vi stiller bilen, og tager cyklerne en tur igennem Golden Gate Park. Her finder Ann denne kæmpe-kogle!
Henrik forsøger sig med et kunst-billede... hvilket vi egetlig synes er lykkedes meget godt :0) Læg mærke til de mange forskellige farver, husene er malet i!!
Vi spiser frokost på en tilfældig cafe - og det viser sig faktisk at være rigtig god mad!! Dejligt med noget lækkert "hjemmelavet" i stedet for det sædvanlige Burger King, osv!!
Vi er på besøg hos en af Ann's kollegaers fætter...! John (eller Jørgen, som han rigtigt hedder) er udvandret fra Danmark lige efter anden verdenskrig og er efter nogle detour'e endt med at blive gift med en amerikaner og bosætte sig i San Rafael, en forstad til San Francisco.
De bor oppe af en lille sidevej, som er MEEEEEGET stejl. Vi var først lidt betænkelig ved overhovedet at køre bilen op af vejen, da vi har en ret lang bagende, som vi var bange for at skrabe imod. Men vi kom op og har her parkeret bagved den ene af familiens biler.
Om aftenen tager vores værter os med ud at spise på en fin restaurant, som ligger nede ved vandet!
(Søndag d. 14/9) John og Welma var så flinke, at vi fik lov til at overnatte. Så om formiddagen fik vi et tiltrængt bad i deres udendørs brusebad. Det var en lidt anderledes oplevelse at stå og bade med udsigt lige op i himlen - og alligevel var det fuldstændig ugenert i forhold til naboer, osv... Ret fedt ;-)
Vi skal afsted fra San Rafael. Men først skal vi have bilen ud fra deres lille sidevej.... hvilket ikke var nemt. Henrik forsøgte flere gange at bakke ud, uden at det lykkedes. Til sidst fik han vendt bilen oppe i en af naboernes indkørsel, så han kunne køre forlæns ud; og med nød og næppe kom bilen ud uden at skrabe på!
"7174 Miles til Danmark" står der på milestenen...
... vi er taget til den årlige "Tivoli fest" på Aldersly, et dansk plejehjem i San Rafael.
Æblegrød, rødkål, remoulade, makrel i tomat og kulør... man lærer noget om, hvad der er dansk herude... alt sælges til mild overpris. F.eks. købte Henrik en lille pose "matador mix" for 20 kr.
Smørrebrød.... vi kunne ikke modstå fristelsen og kastede os over udvalget... for at vi rigtig skulle føle os hjemme, havde de valgt at sælge det hele til typiske storebælts-priser - ca 30 kr. pr. stykke.
Vi nød maden på paptallerkner mellem dannebrogsflag og muselmalet porcelæn. Oprindeligt skulle man være fra Danmark for at blive optaget på plejehjemmet, men efter en skærpelse af diskriminationsloven er det ikke længere muligt at sætte den slags begrænsninger. Den lille dame ved siden af Ann (bagved blomsterne ;-) ) er fra Irland - til Henriks store skuffelse, han ville ellers gerne have haft chancen for at tale med en "native" dansker.
Romantisk dansk stemning i plejehjemmets have.
Endelig lykkedes det os at komme i snak med en af de lokale (bemærk påklædningen) - godt nok ikke en af plejehjemmets beboere men (vist nok) et medlem af plejehjemmets bestyrelse. Den flinke herre kunne efter 25 år i USA, på fejlfrit dansk, fortælle os om livet på plejehjemmet; bla. kan de prale af at samle et par hundrede mennesker hvert år, når de fejrer Dronningens fødselsdag (er det den slags man kalder "fundamentalistiske danskere"?!).
Tjaaa.... nogle gange rammer man ikke det, man skyder ;-)
Vi kører mod Nevada, mens solen sender sine sidste rødlige stråler efter os.
Solnedgang over Lake Tahoe.