Vi nærmer os cowboy-land og Walmart begynder at føre tilbehør, som denne hat!
Landskabet er fladere og træerne er forsvundet.
Vi stopper og spiser på en lokal snask...
... Ann får en cheese-burger...
... og Henrik en sandwich.
"Please Help". På disken ved udgangen står en lille bøtte, hvor man samler penge ind. Pengene skal bruges til at dække udgifter i forbindelse med behandlingen af en ung mand, der har været ude for et færdselsuheld.
Vi har set den slags indsamlinger rundt omkring. I nogle tilfælde er det fordi personen ikke har haft nogen forsikring til at dække udgifterne til behandlingen, men i de fleste tilfælde har personen faktisk en forsikring. De fleste forsikringer har dog en begrænset dækning, hvorfor der oftest vil være mange udgifter, som patienten selv skal afholde ved siden af.
(Mandag 28-7) Der er ikke meget at se på oppe i denne del af landet. Vi har med vilje taget en af de små veje oppe mod nord i stedet for at følge mortorvejen. Vi fortryder dog lidt, da det går op for os, at der hverken er campingpladser, moteller eller Walmarts!
Henrik havde fundet en lokal Sioux-radiostation; landskabet blev pludseligt helt nyt og anderledes, når det blev indrammet af lydbilledet med den monotome trummen og stemmesang..... indtil Ann havde fået nok og slukkede!!
Fra Mobridge kører vi over floden og direkte ind i "Cheyenne River Indian Reservation". Sammen med "Standing Rock" reservatet lidt længere mod nord, udgør det det næststørste sammenhængende indianer-reservat i USA.
På den anden side af floden står en mindesten for Sacajawea, virkelighedens Pocahontas; hun rejste forbi her sammen med Lewis og Clark i 1804.
Sitting Bull's grav. Ude midt i ingenting kigger han ud over floden. Han blev født få miles længere mod vest og blev dræbt samme sted i 1890 (46 år gammel). Han blev dræbt, da man forsøgte at anholde ham, fordi han var aktiv i "Ghost Dance" bevægelsen. Deltagerne i dansen troede på, at dansen kunne fremkalde en flodbølge; Indianerne ville blive løftet op fra jorden, og der ville komme en flodbølge, som ville skylle alle hvide mænd væk fra deres land. Danserne dansede til de kom i en form for trance, og indianerne havde også eksempler på, at de gennem dansen kunne gøre skjorter skudsikre og lignende....! Dansen blev hurtigt forbudt af de hvide.
På gravpladsen kan vi læse højdepunkter fra Sitting Bull's liv; i 1876 vinder han slaget ved Little Big Horn... i 1885 turnerer han med Buffalo Bill's Wild West Show. Pudsigt at man vælger at nævne det sidste, og sørgeligt at en stor høvding og kriger på 9 år blev forvandlet til en cirkusklovn...
Han var oprindeligt begravet ved Fort Yates, North Dakota, men blev i 1953 flyttet til dette sted.
Sitting Bull's udsigt! Det var egentlig meningen, at vi ville spise vores frokost ved monumentet, men der var gigantiske græshopper alle vegne, så Ann besluttede, at vi skulle løbe skrigende derfra i stedet.
Fra bilen havde vi set flere flokke af indianernes heste i store folde. Vi kom forbi et par heste, som gik tæt ved hegnet; men de var ikke tamme, så da Henrik steg ud for at tage deres billede, tog de flugten.
Selv om der ikke var meget at se, inden vi kørte ind i Indianer reservatet, var der om muligt endnu mindre at se derinde. Der var øde og tørt...
...selv floden var stort set tørret ind!
Kunst!?
De fleste veje i reservaterne er ikke asfalterede. De fleste af vejene er egentlig fine nok at køre på, men der bliver - selvfølgelig - hvirvlet en masse støv op, så det ender med at hele bilen inkl. cyklerne er dækket af et tykt lag støv!! Selv kraftige regnskyld har faktisk ikke kunnet få det af....
Det virker generelt som om, at indianerne, når de har en bil, som ikke længere kan køre, efterlader den, hvor den nu engang går i stå! Men pludselig kommer vi forbi en mark, hvor det ser ud til, at man har sat det i "system". Her er bilvrag fra alle epoker; længst til højre 2-3 gennemrustne Ford-T modeller, til højre noget der ligner 1930-40 modeller og midt i billedet en rigtig 1960'er flyder.. om det er hestevognen forrest i billedet, der har startet trenden er svært at sige ;-)
Det er ulideligt varmt, så inden vi kører over floden og forlader reservatet, låner Henrik Ann's badering og "svømmer" en tur...
... mens Ann tager et billede af sig selv.
Marken er næsten lige blevet høstet... hvilket har efterladt et ret flot mønster, som desværre ikke rigtig kommer til sin ret på billedet.
Tyren og hans ko lå helt oppe ved hegnet og så utroligt flotte ud med deres brede horn. Men de flyttede sig længere ind på marken, da Henrik steg ud af bilen for at tage deres billede...
... og så blev tyren vred og begyndte at skrabe i jorden med sine hove og grave med sine horn... lige pludseligt virkede pigtråden omkring marken som sytråd, og Henrik fik travlt med at komme tilbage i bilen!!
Vi passerede forbi adskillige forladte huse som dette. Henrik syntes, det var utroligt facinerende at tænke på, at det engang har været en og eller anden nybyggers drøm om et nyt liv, som nu står tilbage som uanvendeligt.
Ingen beskrivelse
Henrik arbejder på at finde den Walmart, hvor vi skal tilbringe natten; vi har stor glæde af Microsoft programmet Mappoint, der kan vise os enhver adresse i USA og Canada på gadeniveau; ligesom vores Rand Mc. Nally "special Walmart-edition", der indeholder lister med adresser på alle Wallmarts gør, at vi overhovedet finder nogle steder at sove :-)
(Tirsdag 29-7) "A ton of yellow ribbons" ... i byen Pierre virker det som om, at byrådet har foranstaltet, at der er opsat gule bånd på alle lygtepæle. Det virker lidt overdrevet, og hvis der overhovedet har været en smule af symbolsk værdi i båndende, er den helt klart forsvundet.
Det er meget forskelligt fra stat til stat, hvor mange "offentlige" parker, rastepladser, mv. der er. Ind imellem skal man også betale en og eller anden form for brugerbetaling, så der kan fra tid til anden være langt mellem rastepladserne, hvor man gratis kan stoppe og indtage sin frokost. Denne rasteplads var markeret på vores kort og viste sig at være et faldefærdigt skur, som kunne give lidt skygge for solen - og et par vakkelvorne borde.
De første tegn på at vi nærmer os Black Hills dukker op i form af billboards, der reklamerer for "Wall Drugstore", selvom der stadig er 70 miles (110 km) til.
Wall Drug (Wall er en by og en Drugstore er en krydsning mellem et apotek og en let udgave af Føtex) er kendt for at være kendt! Hele misæren startede tilbage i 1936, hvor indehaverens kone syntes, at de skulle sætte et skilt op ved vejen, som reklamerede for deres lille butik. Som tænkt så gjort, "Gratis isvand i Wall drug". Og folk begyndte at stoppe i Wall, det ene skilt blev til mange og i 1950'erne havde de skilte over hele USA. I dag er de fleste skilte fjernet i forbindelse med en kampagne, som skulle forskønne (og rydde op) langs de amerikanske hovedveje. Men folk stopper stadig i Wall for at se den berømte Drugstore.
Ingen beskrivelse
"1880 Town" - en slags frilandsmuseum, som udover at have en masse cowboy huse også havde en hel del forskellige effekter fra filmen "Danser med ulve". Filmen er optaget i området heromkring, og tingene er så efterfølgende doneret til museet.
En "POST WAGON" der har været anvendt af Charles Nemec på rute nr 2, der udgik fra Coffee Creek i Montana. Vognen var i brug fra 1922 til 1930.
Et Wells Fargo kontor med en noget medtaget diligance foran...
Et rigtigt western hotel med levende musik...
...og rigtige revolvermænd, som hænger ud i baren!
Mest af alt til ære for fotografen forsøger han at røve postkontoret; rygtet siger, at han forsøgte at få udleveret frimærker.... Det eneste han får ud af det, er at blive skudt ned af sheriffen - bagfra!
Ned gennem hovedgaden med det værste dræberfjæs, han kan finde frem... hvis ikke det var for det selvfede smil, kunne det måske have virket overbevisende på alle andre end to knægte på fortovet, som udbrød "WOW, He is going to shoot her!"
Ann insisterede på, at dette billede skulle tages og offentligøres for at bevise, at hun ikke havde fulgt Henrik's ønske om, at hun skulle klædes ud som "can-can-pige". I stedet for at nyde synet af hende med netstrømper og rød kjole kan vi jo så alle sammen grine lidt af hendes "japaner-agtige" turist udstyr. Måske det lige skal bemærkes, at det kun kostede 2 dollar at låne lidt tidstypisk tøj.
"Endelig" fremme ved Wall Drugstore.... magen til turist-fælde har vi endnu ikke oplevet! Den oprindelige lille butik er omdannet til et helt kompleks, der fylder flere blokke. Vi render forgæves rundt mellem de mange slags butikker og leder efter det gratis isvand...
Vi fandt aldrig isvandet og valgte i stedet hurtigt at forlade Wall Drugstore og dermed byen Wall igen... det lod til at drugstoren's bygningskompleks udgjorde 75% af downtown!
Vand, vand og atter vand. Man bliver ved med at føle sig tøstig i heden, og selvom ens mave for længst er fuldkommen fyldt med væske, føler man sig stadig tørstig.
South Dakota har valgt at putte præsidenterne fra Mounth Rushmore på nummerpladerne.