Vi tager færgen fra "fastlandet" ud til halvøen Whidbey Island.
...og kører så tværs over Whidbey Island....
....hvor vi tager den næste lille færge til "The Olympic Peninsula" (en halvø, som ligger vest for Seattle, og som mest af alt består af Olympic National Park!).
I denne del af landet findes nogle MEGET høje grantræer!
Udsigten fra Mt. Angeles, som er lidt over 2000 m. højt.
Vi fodrede disse halvtamme fugle - som så til gengæld poserede for fotografen:-)
Bjergkørsel..!
Bemærk sneen på bjergene i baggrunden!
(Tirsdag d. 2/9) Vi har overnattet på en campingplads ude i skoven og nyder morgenmaden, mens solen sender sine stråler ned mellem træerne.
Henrik nyder udsigten over floden med de dertilhørende bjerge.
Vi kører videre ned til en lille sø ved navn "Lake Crescent", hvor Ann synes, at vi skal tage et af de legendariske billeder. Så hun sætter kameraet op, sætter selvudløseren til og farer over til Henrik, som står klar foran søen... og lige før billedet skal tages "flytter Henrik lidt på sig" - dvs. han hopper ned ad den skrænt, der er bagved - Ann tror han falder, griber ud efter ham... og sådan kom billedet til at se ud, som det gør. Det skal lige siges, at Henrik havde planlagt dette (derfor det overstore selvfede smil!), men Ann vidste ikke noget, så hun blev lidt forskrækket!!
Ingen beskrivelse
Vi stopper ved søen og finder vores badetøj frem, så vi kan tage en dukkert i det meget indbydende vand. Det er dog liiiidt småkoldt, så det ender med kun at være Henrik, der kommer "ordentligt" i ;-)
Vi tager en lille grusvej, som fører os om på den anden side af søen for at finde et sted at indtage vores frokost i smukke omgivelser.
...Det finder vi også... en badebro, hvor der er nogen, som har slæbt et bord-bænkesæt ud på, som vi skynder os at "indtage"!
Vandet var klart og fiskene tilpas små, til at Ann også turde svømme sammen med dem :0)
Vi havde det hele for os selv, så det endte med, at vi tilbragte resten af dagen på badebroen!
Længere nede af vejen finder vi en campingplads, der udmærker sig ved at være gratis - en meget sjælden kvalitet herovre.
Da vi går en aftentur (for at se om vi kan finde et sted, hvor vi kan få dessert :-) ) falder vi over denne lille fætter Muldvarp. Han er desværre død, men Henrik syntes, at han skulle med alligevel!
(Onsdag d. 3/9) Vi kører langs med vandet ud til spidsen af "The Olympic Peninsula" for dels at besøge et lille indianerreservat, som ligger derude, og dels fordi det er det mest nordvestlige punkt, man kan komme til i USA (som er landfast, vel at mærke!).
Det første tegn på, at vi er kørt ind i "Makah Indian Reservation" viser sig i form af deres kirkegård, hvor flere af gravene er pyntet med flotte totempæle...
... Indianerne her er fastboende fiskere og minder i udseende om eskimoerne på Grøndland. De boede oprindeligt i langhuse helt ude ved vandet; i dag bor de - som de fleste indianere - i "trailere". - Vi bliver helt flove over vores barndoms billede af en kreds af tipier med en totempæl i midten. Når man står herovre kan man godt se, at det er noget rod; dels har prærie-indianerne, som jo bor i tipierne, ikke adgang til så store træer. Men samtidig er det jo lidt usandsynligt, at et normadefolk skulle fremstille så store og tunge kunstgenstande, og så have besværet med at flytte dem med rundt, når de vandrer...!
Faktisk var det også først efter mødet med de hvide, at indianerne ved kysten fik metalredskaber, så de kunne hugge de store skulpturer ud af træstammerne - inden den tid lavede de kun primitive træskærer-arbejder med flintestensredskaber. Så perioden, hvor indianerne skabte totempælene, er begrænset til 100-150 år. I begyndelsen af 1900-tallet blev det, som led i en politik, der skulle udrydde alt indiansk kultur, forbudt ved lov at lave totempæle!
"Ravens Nest" en butik, som sælger indiansk kunst-håndværk. Det er typisk for butikkerne i reservaterne, at de nærmest er indrettet i folks private hjem. Denne "butik" lå for enden af en blind sidevej til en bivej til hovedvejen... vi fulgte nogle primitive skilte derned fra hovedvejen. Butikken er indrettet i husets oprindelige bryggers - det er andre forhold, end man finder i mange af de "Trading Posts" (butikker med Indianerkunst, ejet og drevet af hvide) vi har oplevet - de ligger altid på hovedvejen lige inden de store turist attraktioner.
Kvinden i butikken fortalte os om, hvordan stammen, da hun voksede op, jævnligt spiste sælkød og brugte sælspæk til mange gøremål. Nu havde regeringen i Washington forbudt al jagt på sæler, hvilket betød at hendes børn kun havde smagt sælkød et par gange og at de - som et resultat heraf - ikke kunne lide smagen af kødet. Hun var tydeligt ked af og vred over denne udvikling....... Hun ønskede ikke at blive fotograferet til vores hjemmeside, hvorfor vi i stedet for viser hendes butik.
Vi følger stien ud til USA's mest nordvestlige punkt...
...hvor man ind imellem får en gevaldig udsigt ned til havet, som ligger flere hundrede meter nede!
Helt ude på spidsen er der udsyn til dels Canada - og et par småøer på den amerikanske side af grænsen - men også til søløver, som ligger og soler sig ude på en lille klippeø langt ude i vandet! De er desværre for små til, at man kan se dem på billedet - og vi kunne også kun se dem med vores kikkert!
Mere udsigt...!
Et skævt skud tilbage mod Makah stammens lille by med fiskerbådene foran. Jagt på gråhvaler ingik oprindeligt i stammens kultur både som praktisk og spirituel aktivitet. Jagten foregik i 8-mands kanoer, hvor man ved snilde og færdighed fangede hvalen ind og dræbte den fra nært hold. En svømmer hoppede i vandet og "lukkede" hvalens mund, for at den ikke skulle tage vand ind og synke ned på havets bund. Stammen genoptog hvaljagten i 1998, "vi har kun jagtet en hval inden for de sidste 5 år", som kvinden i "Ravens Nest" udtrykte det; dog stadig til stor fortrydelse for regeringen og en række miljøorganisationer.
Stammen har et flot museum med alskens ting, som er fundet i en gammel landsby lidt oppe af kysten. Ved indgangen hang denne "torden-fugl", den var kæmpe stor, "det er den størrelse, de har" som manden i museet forklarede. Han fortalte os også Makah indianernes skabelses-beretning:
"Det første menneske på jorden var en kvinde. Hun levede alene sammen med dyrene og planterne og havde det egentlig fint. Pludselig en dag opdagede hun dog, at hun var det eneste menneske, og at der slet ikke var nogen, hun kunne snakke med. Hun gik ned til stranden, hvor hun satte sig ned og græd. Tårene fra hendes øjne blandede sig med væden, som løb fra hendes næse, og ud af de to tilsammen blev skabt en lille bitte mand. Hun tog en muslingeskal og løftede forsigtigt manden op og tog ham med sig hjem, hvor hun passede og plejede ham, så han kunne vokse sig stor." Og på den måde blev verdens befolkning skabt!
En anden ting, som manden fortalte, var at de første hvide, som indianerne havde haft kontakt med, var kommet sejlende i deres store træskibe. Makah indianerne havde oprigtigt troet, at de hvide levede på vandet i disse skibe, så de havde kaldt dem for "Menneskene med huse på vandet".
På vejen tibage er der desværre vejarbejde, og vi må pænt holde og vente på, at det bliver vores banes tur til at komme igennem...
... vi kom til at køre i forreste række lige bag efter "piloten", som ledede karavanen af biler forbi strækningen med vejarbejde. Når der over en strækning som her på 20-30 km kun er et spor farbart, vælger man at have en bil til at køre forrest ... når rækken af biler er fremme ved slutningen, vender piloten og tager de ventende biler med den anden vej. Hvilket arbejde....!!
(Torsdag d. 4/9) Vi kører ind for at se den temperede regnskov, som der kun findes vist kun 3 temperede regnskove på jorden....
... og finder - som forrige billede fortalte - en af de største "spruce" træer, der overhovedet findes i USA.
(Oversat til danske enheder er træet følgende: Over 70 m. højt, næsten 4 m. i diameter og 500-550 år gammelt!)
Sådan så det ud, når man kiggede op...!
Ingen beskrivelse
Cheffotografen på arbejde;-)
Ingen beskrivelse
Nogle af træerne havde valgt at vokse i nogle meget underlige retninger!
De fleste træer var overhængt med moslignende "planter", som disse - "desværre" havde vi haft rigtigt godt vejr i et stykke tid, så den manglende regn betød, at meget af mossen var halvvissent!
...Selv telefonboksen havde mos på taget;-)
Ingen beskrivelse