Vi starter vores Nationalpark-rundtur med at opleve det ene storslåede landskab efter det andet...
...Se bare hvordan farverne skifter....
... Og ender i disse røde klipper, som hele området er meget kendt for.
På vejen til Capitol Reef National Park, som er en af de mindst kendte national parker i Utah, kommer vi forbi denne gamle mølle, der viser sig at være bygget af Hans Peter Nielsen fra Thorup Snesere ved Præstø.
Den fulde historie om møllebyggeren fremgik af dette intermistiske skilt.
Cheffotografen arbejder..... mens Henrik sløver den af i bilen!
Capitol Reef National Park består primært af en 160 km. lang "fold". Man mener, at geologisk aktivitet for omkring 65 millioner år siden gjorde, at landskabet blev skubbet rundt og derved dannede Sierra Nevada-bjergene i Californien. Men det stoppede ikke der; også længere mod øst ændrede landskabet sig, da presset blev for stort, og flere klippe"folde" rejste sig i nord-syd gående retning. En af disse er "Waterpocket Fold", som er en af de mest spektakulære af slagsen. Efterhånden som klippe"folden" har rejst sig fra jordens overflade, er den blevet udsat for vind og vand og er derfor blevet slebet i årtusinder indtil den kom til at se ud, som den gør i dag.
Vi kører ud af en af grusvejene i parken for at komme ud og gå en tur i en af de mange storslåede kløfter, hvor klippevæggene rejser sig majestætisk på begge sider.
Hvilket lys....!!!
Vi ser vores første vilde kaktus... vi syntes bare lige, at den skulle med;-)
Man kan tydeligt se, hvordan vandet har slebet sig ind i klippen for mange millioner år siden, da denne kløft blev formet af en flod!
Ann studerer de fascinerende klippeformationer, mens vi tager et pust fra heden!
Midtvejs nede i kløften er et sted, hvor de oprindelige pionerer har skrevet deres navn på væggen - med sædvanlig sans for historiske minder har eftertidens besøgende ønsket at udbygge seværdigheden, og vi kan derfor se nye inskriptioner såsom, at "MH+DK+MH+EB" var her i 1989... de originale inskriptioner fandt vi ikke i virvaret!
Storslået er det nu!
Vi tager den stejle sti op mod toppen....
... og på vejen ser vi et firben.....
... inden vi kan nyde udsigten lidt ovenfra!
Mange tror fejlagtigt, at denne klippe-ørken ikke byder på hverken plante- eller dyreliv. Men faktisk findes der masser af begge dele. Ud over disse blomster ses faktisk en helt masse grønne planter i baggrunden af billedet. Også dyreriget er faktisk rigt repræsenteret her; bl.a. kan nævnes firben (!), en masse forskellige gnavere som lever i huler og under klipper, slanger, jordegern, frøer og ikke mindst pumaen (Am.: "Mountain Lion") - som vi desværre/heldigvis ikke så!
Henrik er steget ud af bilen for at fange den nedgående sols flotte genskin på klipperne.
Ingen beskrivelse
(Fredag d. 19/9) Efter at have ringet hjem til Anns Mor for at ønske hende tillykke med fødselsdagen, spiser vi morgenmad ved en rasteplads, hvor denne Fætter Egern holder til.
Dalen havde oprindeligt været beboet af en gruppe mormoner, som her langt uden for alfavej kunne finde fred fra regeringens misbilligelse af deres liv med flerkoneri. Det eneste, der er tilbage af mormonernes bosættelse, er denne etrums skolebygning...
... og så lige en hulens masse frugttræer...
... vi fulgte hjortens eksempel og plukkede lidt frisk frugt.
Vi har fået anbefalet en vandretur, som tager en ud til en naturlig udskåret bue i klippen.
Undervejs gør vi holdt ved en tilsvarende naturlig udskåret klippe-bue - skyggen var tiltrængt oven på den brændende sol.
Her kommer så den "rigtige" - eller i hvert fald den, som det er, at vi er gået ud for at se :-)
Det mest fascinerende var nu størrelsen. Man blev overrasket over, hvor meget naturen kan gøre "af sig selv"!
(På det foregående billede kan to mennesker anes nede i venstre hjørne af hvor buen starter - for størrelses-vurdering!)
Frokost blev til eftermiddag, så vi fandt en rasteplads og lavede varm mad (spaghetti-ret med grøntsager)...
... Og fik samtidig vasket op og gjort kogegrejet rent.
En af de mange kunstneriske - og naturlige - klippeformationer.
Ingen beskrivelse
(Lørdag d. 20/9) Vi ringer hjem til Laura fra den campingplads, som vi har overnattet på.
Mens Henrik snakker, "falder" Ann over denne søde lille hvalp, som meget gerne vil snakke.... og bide :-)
På vej ud til "Dead Horse Point" kører vi forbi denne "RV'er"; har man ikke råd til en "rigtig RV'er" kan man jo altid ombygge en gammel bus og få den malet i samme farve som ens Minibus, der jo så passende kan blive trukket bagefter... hvem sagde, at amerikanerne mangler realitets-sans!?!
Vi står på "Dead Horse Point" og nyder udsigten ned over Colorado River, som løber næsten 2000 fod længere nede!
Historien om "Dead Horse Point" er, at cowboy'erne i gamle dage brugte at skræmme flokke af vilde heste ud på denne klippeformation via en smal adgangspassage. Derefter lukkede de passagen af med træ-hegn, som på billedet, og valgte så de heste ud, som de gerne ville have. Når det var gjort, åbnede de for hegnet igen, så de resterende heste kunne løbe afsted; men et år, valgte hestene, af ukendte grunde, at blive på klippen og døde af tørst med udsigten til Colorado River lige neden under dem!! - Derfra stedets navn: De Døde Hestes sted!!
Kunst!?!?
Ann nyder udsigten!
Vi er kørt videre til Canyonlands National Park, hvor vi indtager frokosten på en rasteplads med en fænomenal udsigt.
Her er - som de fleste steder - masser af jordegern, som meget gerne spiser de ting, som folk enten giver dem, eller "tilfældigt" glemmer at tage med.
Faktisk er de så vant til mennesker, at man kan næsten kan fodre dem med hånden!!
Senere lærte vi, at det faktisk er en rigtig dårlig ide at fodre alle typer vilde dyr. Problemet er, at de bliver for vant til mennesker - og forventer til at man giver dem mad. De begynder så at miste deres naturlige frygt for mennesker og kan faktisk blive aggresive og bide eller angribe folk, hvis man IKKE giver dem mad. Det samme problem har man med større dyr, og nogle steder har man ligefrem måttet skyde nogle af dem (f.eks. alligatorer!), fordi folk fodrer dem, og de så forbinder folk med mad!!!
Se næste billede :-)
Ingen beskrivelse
Vi synes efterhånden at vi har set Canyonlands National Park, så vi beslutter, at vi nok kan nå næste nationalpark - Arches - inden solen går ned!
Læg mærke til baggrunden af billedet, hvor man faktisk kan se flere "buer", som er det denne park er kendt for.
En flok japanske turister har gjort klar på række til det helt store solnedgangsbillede:-)
Desværre nåede et par af dem lige at flytte sig ud af billedet inden vi kom tæt nok på til et billede; ellers havde de nemlig stået på rad og række i gang med at gøre alt deres dyre udstyr parat.
Chef-fotografen på arbejde!
Et sidste blik på de fantastisk flotte farver, som solens nedgående stråler giver de røde klipper.